Velkommen
Grønland er en arktisk destination i verdensklasse og vores udbud af rejser favner bredt!
Vi tilbyder bl.a. rundrejser, hvor du oplever Diskobugten og kommer tæt på grønlænderne i deres eget land. På flere rejser besøger vi Ilulissat og Kangia isfjorden, hvor de enorme isbjerge fra den største gletsjer på den nordlige halvkugle flyder forbi. Og kommer du til den aktivt kælvende gletsjer Eqip Sermia, befinder du dig midt i den grønlandske ødemark og kun en vandretur fra indlandsisen.
Tager du derimod på vandreferie i Sydgrønland, får du oplevet fåreholderstederne på nært hold. Her på kanten af Indlandsisen møder du den grønlandske natur, når den er allermest storslået og vild på vandreture mellem dybe, blå fjorde, grønne bakker og store isbjerge.
Grønland skal gerne ses fra søsiden. Vælger du en af vores sommerture, vil der som en naturlig del af turen indgå indtil flere bådtransfers og sejladser på isfjorden. Vælger du en af vores hundeslædeture, vil du oftest køre på havisen og derfra få et fantastisk skue ind på de farverige, grønlandske huse og et unikt indblik i grønlandsk fangerkultur.
Oplev Grønland med Topas
Du kan opleve Grønland med Topas lige som du har lyst til. Spørgsmålet er, om du ønsker at deltage i en fællesrejse med dansk turleder eller om du foretrækker at få skræddersyet en rejse, hvor du er på egen hånd?
Hvorfor rejse til Grønland med Topas?
Topas har siden 1998 arrangeret rundrejser med turleder i Grønland og du kan med glæde se frem til rejser med kvalitet, lokalkendskab og tæt kontakt til samarbejdspartnere. Netop vores nære relationer i Grønland gør, at vi i 2017 startede en afdeling med salg af individuelle rejser, hvor du rejser på egen hånd. Med andre ord kan vi skræddersy alle typer rejser til Grønland specifikt efter dine ønsker.
Vi anbefaler
1. Hotel Icefiord
Hotel Icefiord er et hyggeligt udgangspunkt for dine oplevelser i og omkring Ilulissat. Fra de moderne og smagfuldt indrettede værelser kan du nyde Diskobugten og de store isbjerge fra Ilulissat Isfjord, som blev optaget på UNESCOs verdensarvsliste i 2004. Fra hotellet kan du vandre lige ud på de smukke vandreruter i fjeldene, som omkranser byen, og lige udenfor døren kan du opleve livet og kulturen i Grønlands tredjestørste by.
Store gastronomiske oplevelser venter dig i Hotel Icefiords restaurant. Menukortet er baseret på friskfanget fisk fra Diskobugten på den ene side af hotellet, moskus fra de grønlandske fjelde, og bær og urter plukket i den allernærmeste natur eller i egne mistbænke på den anden side af hotellet.
2. Ilulissat
3. Hotel Disko Island
Kom på besøg i Qeqertarsuaq og oplev et øsamfund med charme og karakter. På byens hotel, Hotel Disko Island, vil du blive budt velkommen med smil og hjertevarme. Her kan du både bo og spise midt i lokalsamfundet.
Med et ophold på Hotel Disko Island får du mulighed for spændende vandreture i de unikke omgivelser bl.a. til Kuannit eller op til Lyngmarksbræen, hvor du har mulighed for at overnatte i hotellets lille Disko Mountain Lodge. På vandet har du mulighed for en helt særlig oplevelse, hvis du med guide og følgebåd tager ud på SUP-board fra den sorte lavastrand med smukke hvide isskosser.
4. Diskoøen - Grønlands største ø
Her bor godt 1000 mennesker i Qeqertarsuaq og ca. 30 mennesker i bygden Kangerluk, der ligger en dagsrejse på hundeslæde fra Qeqertarsuaq, eller et par timer i jolle om sommeren. Resten af øen består af ubeboet vildmark i form af fjelde, dale og permanente iskapper på toppen af basaltfjeldene.
5. Hotel Diskobay
I Qasigiannguit ligger Hotel Diskobay, fra hvis terrasse du har de bedste chancer, for at se hvalerne passere helt tæt på kysten på deres vej enten op eller ned langs Grønlands vestkyst. Terrassen er vestvendt så du har samtidig udsigt til en formidabel solnedgang over Diskobugten.
På landsiden finder du mange vandremuligheder – både dagsture og vandreruter til flere dage. F.eks. en to-dages-tur gennem moskusoksernes hjemmebane op til Ilimanaq.
Alt i alt lægger både byen og Hotel Diskobay op til et afslappende ophold med terrassehygge og naturoplevelser. Det er stedet, hvor du har ro og tid til at lade Grønland komme ind under huden på dig.
6. Hundeslædetur til Indlandsisen ved Diskobugten
Sne, is og nordlys er rammerne om et vintereventyr i Grønland.
7. Igaliku Hotel & Lodges
Igaliku har ikke meget mere end 20 faste beboere året rundt. Ikke desto mindre så summer bygden af liv om sommeren. Omdrejningspunktet for de fleste gæsters besøg er et afslappende ophold på Igaliku Hotel & Lodges. Hotelkomplekset består af et bygdehotel med café og restaurant, seks hytter, et guest house og en stor moderne villa, der kan huse hele familien. Fælles for alle stederne er at de byder gæster velkommen med en moderne indretning og høj komfort. I Igaliku er det den landlige idyl, der er i fokus, så når du sidder på terrassen og nyder solen med en god kop kaffe, er det ofte med græssende får lige ved siden af. Ofte kommer naboen høns forbi. Og som regel er der også lige en venlig fårehund, der skal se hvad du laver.
8. Igaliku
Benævnes ofte som Grønlands smukkeste bygde. Og ikke uden grund. Denne lille perle i Sydgrønland er fuldstændig betagende og har en unik historie, der strækker sig helt tilbage til nordboernes ankomst for 1.000 år siden. De fleste huse i Igaliku er den dag i dag stenhuse, bygget af selv samme sten som nordboerne brugte til deres huse. Det er bl.a. de synlige spor fra nordboernes tilstedeværelse, der har placeret bygden på UNESCO’s verdensarvsliste. Igaliku er dog meget mere end blot nordboernes historie. Det er også en grøn oase, hvor man kommer helt tæt på det Grønlandske landbrug. Og et sted hvor mennesker, får, høns, heste og hunde alle lever efter mantraet ”slow-living”. Når sommeren viser sig fra sin bedste side i Igaliku, så kan man ikke finde et bedre sted i hele Grønland. Det er ikke usædvanligt, at folk færdes i korte bukser og T-shirt og bader i søerne. Og så nyder man ekstra meget at Igaliku er et af de unikke steder i Grønland, hvor myg stort set ikke findes. Takket være de græssende får.
FAQ
Har du andre spørgsmål er du meget velkommen til at kontakte en af vores rejseeksperter på telefon 8689 3622 eller mail info@topas.dk.
Hvornår er det bedst at rejse til Grønland?
Ønsker man hundeslæde og nordlys, er det selvfølgelig om vinteren, hvor der er sne og mørkt nok til at kunne se nordlyset. Ønsker man midnatssol, vandreture, sejlture mm., er det bedst i sommermånederne, hvor alt dette er muligt. Dagene er længere og mulighederne for oplevelser, lidt flere.
Hvad skal man se i Grønland?
Spørger du i forhold til isbjerge og midnatssol er Diskobugten det bedste bud. Diskobugten rummer alt det , der typisk bliver vist på tv og billederne bliver ikke manipuleret. Her er vanvittig smukt, mange hvaler om sommeren og solen der stråler på de kæmpe store isbjerge, gør at området er velbesøgt om sommeren.
Der er også mange gode vandremuligheder i Sydgrønland og fåreholderstederne er fantastiske steder at overnatte og en god måde, at komme tæt på de lokale på.
Hvad skal man se i Grønland
Når man overvejer at besøge Grønland, verdens største ø, er det naturlige spørgsmål: Hvad skal man se i Grønland?
Hvordan kommer man til Grønland?
Hvordan kommer man rundt i Grønland?
Hvornår er der nordlys på Grønland?
Hvornår er det sommer på Grønland?
Hvor ser man hvaler i Grønland?
Hvaler i Grønland
Opdag den forunderlige verden af Grønlands hvaler, hvor disse majestætiske skabninger regerer de iskolde farvande med deres imponerende størrelse og yndefulde bevægelser.
Hvornår er der myg i Grønland?
Hedder det i eller på Grønland?
Hvad skal man pakke til en ferie i Grønland?
Vidste du?
1. Grønland er 50 gange større end Danmark
2. Der er ingen veje eller jernbane mellem byerne
3. Fiskeri er den største eksportvare i Grønland
Der fiskes torsk, hellefisk, rødfisk, havkat, makrel, rødspætte, snekrabber og ikke mindst store lækre og smagfulde rejer.
Royal Greenlands største trawler er 77,6 m lang og 12,6 m bred og producerer 120 tons i døgnet. Har en bemanding på 22 personer og sejler udenskærs.
4. Indlandsis findes kun to steder: Antarktis og Arktis
Den største ismasse er Antarktis med sine ca. 30mill km3 is og det udgør ca. 90% af hele jordens drikkevand.
Grønlands indlandsis er 2,8mill km3 og dækker ca. 80% af hele øen. Dette gør, at alle byer og bygder er placeret ude på kysten. Det tykkeste indlandsis i Grønland er ca. 3km tykt og hvert år er der flere og flere eventyrlystne mennesker der krydser den. Forskellige metoder er blevet brugt for at krydse indlandsisen: ski, hundeslæde, gåben, kitesurfing osv.
5. UNESCO har udnævnt 3 steder i Grønland til at være på den berømte verdensarvliste
I 2004 blev Ilulissat Isfjord udnævnt, i 2017 blev Kujataa Grønland (Sydgrønland) udnævnt og i 2018 blev blev Aasivissuit – Nipisat, et stort område; havet, isen og landet i mellem i Midtgrønland.
6. Syd for polarcirklen er det ikke tilladt at have grønlandske slædehunde
Og ligeledes, nord for den, er det ikke tilladt at have andre raser, end den grønlandske slædehund.
På den måde har man beholdt de rene og gode gener til de barske vejrforhold hundene bliver udsat for. Alle hunde bor ude og arbejdsdyr. Altså ingen kæledyr. Derfor er det vigtigt at understrege, man ikke går hen til hundene, medmindre man er der sammen med ejeren.
7. Kaffemik er et dansk navneord
Det er et fænomen, der er meget udbredt og alle i Grønland, holder kaffemik én eller flere gange om året.
På grønlandsk siger man ”kaffillerpugut” (vi giver kaffe) og folk ved, at der er åbent hus. Dette gør man, når man fejrer fødselsdage, første skoledag, bryllup, barnedåb, konfirmation og mange flere større eller mindre grunde.