Skotland – Trekking i det skotske højland

Oplev de ypperste vandreområder i Skotland fra det barske højlandsterræn med bl.a. Ben Nevis og Cairngorm Nationalpark

Se afgange
Rejsen kort Dagsprogram Praktisk info Pakkeliste

Rejsen kort

Kom tæt på det fascinerende og barske skotske højland på vandreferie med Topas og forstå hvorfor Skotland med rette er på listen over de mest populære vandredestinationer. Her oplever du nemlig enestående natur, spektakulære landskaber og en stemning uden sidestykke!

I Cairngorm Nationalpark vandrer du ad stier og krydser bjergpas, som kvægdrivere og handelsfolk har trådt i århundreder på deres vej fra én dal til en anden. Vi besøger det utroligt smukke Glen Coe og sætter kronen på værket med en bestigning af Storbritanniens højeste bjerg, Ben Nevis. 

Skotland er indbegrebet af musik, storslået natur og whisky. Vi bor midt i det hele på det skønne Loch Ness Guest House, som vi har helt for os selv. Her sætter vi rammen for en dejlig tur ud i det skotske højland.

Turen til Skotland er smuk, storslået, varierende, udfordrende og veltilrettelagt samtidig med du føler dig velkommen og forkælet.

Ingunn Stene Jacobsen

Glæd dig til

  • Vandring i Cairngorm Nationalpark og trek i Glen Coe området
  • Bestigning af Storbritanniens højeste bjerg Ben Nevis, 1.344 m.
  • Dagstur til det imponerende vandfald Plodda Falls
  • Skotske specialiteter som Loch Ness, sækkepiber, kilte og whisky
  • Byen Fort Augustus ved The Caledonian Canal

Vandreferie med Topas

Ønsker du at være fysisk aktiv, opleve rejsemålet indgående og betages du af store naturoplevelser? Læs her om vandreferie med Topas.

Program

Dag 1. Ankomst til Edinburgh 
Vi kører i bus til byen Fort Augustus i det skotske højland, hvor vi indkvarteres på vores hyggelige højlandshotel, der ligger tæt ved den sagnomspundne Loch Ness sø.

Dag 2. Lady Falls og det lyserøde slot
Dagens vandretur vil foregå med udgangspunkt fra Fort Augustus. Vi bevæger os ud i det smukke landskab syd for byen og følger på tilbageturen ”The Caledonian Canal”.

Dag 3. Trek i Cairngorm National Park 
Vi skal vandre endnu et klassisk trek, som er betrådt igennem århundreder. Nationalparken rummer et rigt, varieret landskab fra gammel original fyrre- og birkeskov til det største arktiske bjerglandskab i Storbritannien.

Dag 4. Vandring til det imponerende Plodda Falls
En skøn dagstur med udgangspunkt i den lille by Tomich. Vi bevæger os gennem skoven ind til det Storbritanniens mest imponerende vandfald. 

Dag 5. En dag på egen hånd ved Fort Augustus og Loch Ness
Dagen byder på mulighed for at se nærmere på byen Fort Augustus, ’The Caledonian Canal’ og området ved Loch Ness.

Dag 6. Vandring i Glen Coe
Vi tager til det smukke Glen Coe, der er kendt som et af de absolut bedste vandreområder i Skotland.  

Dag 7. Bestigning af Ben Nevis
Bestigningen af Storbritanniens højeste bjerg, Ben Nevis, er et klassisk trek, som enhver skotte med respekt for sig selv må fuldføre mindst én gang i livet. Det gør vi i dag.

Dag 8. Hjemrejse til Danmark
Vandreferien i det skotske højland er nu slut. Vi forlader Fort Augustus og kører til lufthavnen i Edinburgh.

Se det detaljerede dagsprogram her

Gode råd til din vandreferie

Hvordan forbereder jeg mig bedst til min vandreferie? Læs her vores 5 bedste vandretips!

Prisen inkluderer

  • Grupperejse med Topas turleder og guidede vandreture
  • Flyrejse København - Edinburgh t/r
  • Al transfer og relevant transport i forbindelse med vandreturene
  • Alle overnatninger på Loch Ness Guesthouse i delt dobbeltværelse.
  • Måltider som beskrevet i dagsprogrammet
  • Mulighed for bestigning af Ben Nevis (Storbritanniens højeste bjerg)
  • Cairngorm National Park
  • Bidrag til Rejsegarantifonden

Prisen inkluderer ikke

  • Lommepenge og udgifter til drikkevarer
  • Udgifter til ikke inkluderede måltider (beregn ca. DKK 100 for frokost og ca. 250 pr. aftensmåltid)
  • Entré til museer og andre seværdigheder, herunder cruise på Loch Ness
  • Evt. rejse- og afbestillingsforsikring
  • Tillæg for enkeltværelse, DKK 2.200

Værd at bemærke, når du skal på denne rejse!

Rejsens maksimale deltagerantal: 19 personer.

Læs mere på fanen Praktisk info om bl.a.:
  • Sværhedsgraden på rejsen
  • Klimaet i Skotland

Fællesskabet

Bliver vi gladere af at rejse sammen? Læs mere om fællesskabet, grupperejsen, gruppestørrelsen og det sociale liv der udspiller sig på en Topas-rejse.

Dagsprogram

Inkluderede måltider er på de enkelte dage markeret med M (morgenmad), F (frokost), A (aftensmad). Er måltider ikke inkluderet, markeres disse med -.

Dag 1. Ankomst til Edinburgh og videre til Fort Augustus i højlandet

Vi flyver til Edinburgh. I lufthavnen bliver vi mødt af vores danske turleder og skotske chauffør, der umiddelbart efter ankomst kører os i bus mod nordvest, direkte til byen Fort Augustus i det skotske højland. Turen varer ca. 4 timer. Undervejs kan vi følge landskabets gradvise forandring - fra lavland til højland.

Om aftenen checker vi ind på det hygge lige Loch ness Guest House i fort Augustus. Hotellet ligger få minutters gang fra sluserne ved 'The Caledonian Canal' samt den sagnomspundne sø — Loch Ness.

-/-/-

Bro over "The Caledonian Canal" med sluser mekanismer, der kan åbne og lukke disse.

Dag 2. Lady Falls og det lyserøde slot.

Efter en god nats søvn er vi klar til at komme ud og opleve landskabet i højlandet.

Dagens tur går til det godt gemte Lady Falls, der officielt hedder Culanchy Falls. Faktisk er det så godt gemt, at de lokale kalder det the secret waterfall. Den smukke rute går gennem Ardachy Wood hen over en flot gammel stenbro Ardachy Brigde og forbi det privatejede lyserøde slot Culachy House. Vi følger River Tarff ind til det smukke vandfald, der vil åbenbare sig, når man drejer omkring hjørnet på stien. Hvis du er heldig, kan du måske få øje på nogle af de mange rådyr og sikahjorte i området. Frokosten nydes en route på et passende sted.

Tilbagevejen mod Fort Augustus går turen langs The Caledonian Canal. Herfra har vi et godt view over til The Great Glen Way, der er en mulig udflugt på fridagen senere på ugen. The Caledonian Canal er et system af søer, floder, broer og sluser, der gør det muligt at sejle fra den skotske Atlanterhavskyst gennem Skotland til Nordsøen - i alt en distance på ca. 100 km. Kanalen blev indviet i 1866. Vi følger kanalen tilbage til Fort Augustus, hvor de karakteristiske sluser møder os.

M/F/-

Vandrere nyder udsigt fra bjergside ved Isle of Skye.

Dag 3. Trek i Cairngorm National Park

Cairngorm Mountains danner rammerne om dagens trek. Vi skal vandre endnu et klassisk trek, som er betrådt igennem århundreder. Vi skal op til Lairig Ghru passet, som har ry for at være et af Skotlands smukkeste. Istidens gletsjere har skåret passet ud i bjergmassivet, og det har været flittigt brugt af handelsfolk såvel som kvægdrivere.

Nationalparken rummer godt 4500 km² rigt varieret landskab fra gammel original fyrre- og birkeskov til det største arktiske bjerglandskab i Storbritannien. Her findes fem af Skotlands højeste bjerge og turen bringer os over trægrænsen med en formidabel udsigt over landet under os. Hedelandskabet med lyng og bregner afløses gradvist af fyrre- og birkeskov, efterhånden som vi kommer ned i terrænet. Vejrliget afgør om frokosten skal nydes oppe i det åbne landskab eller nede i skovens læ!

M/F/-

Plodda Falls-vandfaldet i Skotland

Dag 4. Vandring til det imponerende Plodda Falls

I dag skal vi gå i Lord Tweedmouths fodspor. Lord Tweedmouth skabte tilbage i 1868 hunderacen Golde Retrievere. Vi bliver kørt til den lille by Tomich, hvor vi starter turen ind til Plodda Falls. Første del af turen følger vi Abhainn Deabhag, en biflod til floden Affric, forbi resterne af Guidachan House. Det er på dette landsted den kendte familiehund blev fremavlet. Efter en god times tid når vi frem til Plodda Cottage, som ligger i skovkanten. Her bevæger vi os ind mellem de majestætiske Douglas graner. Her fra er der går det lidt opad frem til det smukke vandfald. Vandfaldet er et af de mest imponerende i vandfald i Storbritannien. Man huske at bevæge sig ned for foden af vandfaldet for at få det helt store oplevelse. Turen tilbage til Tomich går via skovstier det meste af vejen.

M/F/-

Udsigt over by med Fort Augustus og Loch Ness-søen i horisonten.

Dag 5. En dag på egen hånd i Fort Augustus og Loch Ness

I dag er der tid til at tage på oplevelse på egen hånd. I Fort Augustus er der bl.a. et fint lille museum ved slusen, der flot formidler den spændende historie og folklore, som The Caladonian Canal har afstedkommet i lokalområdet.

Ved byens fem sluser ligger der også en række spændende spisesteder og hyggelige pubber, som er perfekte rammer for en god frokost. Hvis du har et ønske om en sejltur på den flotte Loch Ness sø (og måske kigge efter "Nessie"?), er der også rig mulighed for det i dag.

Der udbydes flere ture af forskellig varighed, og turlederen er naturligvis behjælpelig med booking m.m. De større byer Inverness og Fort William ligger inden for ca. 1 times buskørsel fra Fort Augustus, så et besøg der er også muligt. 

Alt i alt en alsidig dag, som giver mulighed for restitution til de, som ønsker det inden morgendagens udfordring på Ben Nevis!

M/-/-

Bjergmassivet Buachaille Etive Beag med et lille, hvidt hus foran.

Dag 6. Vandring i Glen Coe

Dagens vandring ligger i området syd for Fort William. Vi tager til det smukke Glen Coe, der er kendt som et af de absolut bedste vandreområder i Skotland. Her mødes vi af det imponerende syn af bjerget Buachaille Etive Mor, som er pyramideformet og har en højde på godt 1000 m!

Nærmeste nabo er bjergmassivet Buachaille Etive Beag og vores vandring går ind i dalen mellem de 2 massiver. Det er rå natur, og vandet løber ned fra tinderne og samles i vandløb, der ved høj vandstand har små vandfald undervejs ned i dalen.

Langs stierne ser vi typisk smukke planter som kæruld og vibefedt, og oppe på skrænterne kan vi måske være heldige at se en rudel kronvildt, der opmærksomt betragter os på afstand. Tilbage ved vejen venter bussen på os, og vi kan nu snøre vandrestøvlerne op efter den sidste tur på vandrestierne i denne omgang.

Har vi ikke nået det tidlige på ugen, er det i dag vi får en introduktion til Whisky og får således et interessant indblik i skabelsesprocessen af 'livets vand' inkl. muligheden for en smagsprøve.

M/F/-

Dag 7. Bestigning af Storbritanniens højeste bjerg — Ben Nevis (1.344 m)

Fra morgenstunden kører vi sydpå via byerne Spean Bridge og Fort Willam til Ben Nevis visitor center, som er udgangspunkt for vores bestigning. Ved Lochy Bridge ved Fort William kan vi smugkigge på udsigten til Ben Nevis.

Under ideelle forhold knejser Ben Nevis flot over dalene Allt a`Mhuilinn Glen og Corrie Leis. Fremme ved besøgscentret får vi os arrangeret, inden opstigningen begynder. Bestigningen af Ben Nevis er et klassisk trek, som enhver skotte med respekt for sig selv må fuldføre mindst én gang i livet. Det betyder, at vi ikke har bjerget for os selv, men det gør ikke noget, da de andre treks er langt mindre besøgt, og så retfærdiggør den flotte udsigt helt ud til havet alle anstrengelser!

Vandreturen tager i alt ca. 7 timer inklusiv frokost undervejs (ca. 4 timer op - 3 timer ned). Vi vandrer ad samme sti op og ned, og dermed har man muligheden for at stoppe f.eks. halvvejs ved "halfway lochan", hvis man ønsker det.

Belønningen til alle venter på en meget hyggelig pub, der er strategisk placeret på slutningen af turen. Mens vi nyder forfriskningen, kan vi glæde os over vores (måske?) første Munroe bestigning! En Munroe er en skotsk bjergtop over 3000 fod (914 m), og dem skulle der være 284 af…

M/F/-

Dag 8. Hjemrejse til Danmark

Vi pakker tingene fra morgenstunden, således at vi efter morgenmaden er klar til at stige ombord på bussen, der kører os til lufthavnen i Edinburgh. Det er blevet tid til at tage afsked med det skotske højland, hvor vi nu har vandret i en uges tid og forhåbentlig har haft en god vandreferie med alsidige oplevelser.

M/-/-

Klik her for at komme retur til Rejsen kort

Praktisk info

Varighed og sværhedsgrad

8 dage — heraf ca. 5 dages vandring, grad 2-3. Vi vandrer på denne tur ca. 4-8 timer om dagen.

Hvad betyder sværhedsgraden?

Hvilken rejse passer bedst til mig? De fysiske krav til aktiviteterne på rejsen stiger i takt med sværhedsgraden. Bliv klogere her!

Aktiviteter

Vandreturene foregår som dagsvandreture i det skotske højland. Har du lyst til at blive i Fort Augustus en dag - i stedet for at vandre - er det selvfølgelig også en mulighed. 

Overnatning

Vi overnatter alle 7 nætter på Loch Ness Guesthouse. Vi har hele stedet, som til daglig tilses af værtinden Cath. Alle værelser er med eget bad og toilet. Hotellet er meget centralt placeret med kun få minutters gang til hyggeligt restaurant & pubmiljø ved sluseområdet ned til Loch Ness

Der er mulighed for tilkøb af enkeltværelse mod et tillæg angivet i afsnittet ’Prisen inkluderer ikke’.

Måltider

Inkluderede måltider er på de enkelte dage i dagsprogrammet markeret med M (morgenmad), F (frokost), A (aftensmad). Er måltider ikke inkluderet, markeres disse med - .

De findes en række restauranter og pubber få minutters gang fra hotellet ved sluseområdet, ligesom der også er et par supermarkeder i umiddelbar nærhed, hvor man kan købe sandwich etc. Om aftenen spiser vi enten på en restaurant på turen tilbage til Fort Augustus eller på en af de hyggelige restauranter i byen, hvor turlederen sørger for at reservere fællesborde.

Flyrejsen og lokal transport

Vi oplyser gerne flytiderne på de enkelte afgange. Ring på tlf. 8689 3622 eller send os en mail på info@topas.dk. Flytiderne oplyses altid med forbehold, da der kan komme ændringer fra flyselskaberne.

Gode råd til din flyrejse

Her kan du bl.a. læse om dine muligheder for indenrigstilslutning, forlængelse af flyrejsen, regler om bagage og indførsel af varer samt et godt tip til din håndbagage.

Klima

Dagtemperaturer mellem 10 og 20 grader, nattemperaturer mellem 7 - 15 grader. Vejret kan hurtigt ændre sig. Det kan skifte mellem solskin, regn eller tåge i løbet af en halv time — "Scottish showers", som det betegnes i den skotske vejrudsigt.

Visum/ETA

Fra 2. april 2025 skal rejsende fra Europa købe ETA (Electronic Travel Authorisation) inden indrejse i Storbritannien. Man kan købe det online fra 5. marts 2025 via dette link
ETA bliver tilknyttet den enkeltes pas og gælder i 2 år.

Valuta og kreditkort

Medbring kreditkort og evt. nogle kontante britiske pund . Der er hæveautomat i byen Fort Augustus, hvor vi bor.

Wi-Fi og Mobildækning

Der er svingende mobildækning undervejs på vandreturene. Gratis WIFI på hotellet.  Vi anbefaler dog, at du nyder naturen og fællesskabet ved at begrænse forbruget så meget som muligt. Med andre ord; gå offline og dyrk nuet for at få mest muligt ud af din rejse. 

Husk adapter til elstik.

Kort og Rejselitteratur

Walking in Scotland — Lonely Planet
Turen går til Skotland — Politiken

Vandrekort kan købes forud for turen i DK
Nordisk Korthandel
Studiestræde 26-30
1455 Køebenhavn K
Tlf. 33 38 26 38
www.scanmaps.dk

Alternativt kan kort købes i Fort Augustus i Skotland.

Bemærk venligst

Turlederen vil bestræbe sig på at gennemgå det beskrevne program så godt som muligt ud fra det aktuelle vejr m.m., men vejrforholdene kan betyde, at der forekommer ændringer i programmet, således at der byttes om på de enkelte dage.

I Skotland gives der som tommelfingerregel 10 pct. i drikkepenge, når man spiser på restaurant. Det opfattes som ’god skik’, hvis man har været tilfreds med maden.

Klik her for at komme retur til Rejsen kort

Pakkeliste

Vi har udarbejdet en pakkeliste som hjælp til dig, når der skal pakkes til rejsen. Pakkelisten indeholder nogle generelle informationer, samt hvad det er godt at medbringe på den aktuelle rejse.

Pakkelisten skal opfattes som en vejledning til hvad du KAN medbringe, og ikke som en liste over ting, som du SKAL medbringe på rejsen, da ens behov og ønsker kan være meget individuelle. Vores erfaringer er imidlertid, at de nævnte ting er gode at medbringe.

Få rabat med Topas

Når du køber en rejse hos Topas får du rabat hos Friluftsland på alt udstyr og beklædning og på dine vaccinationer.

Bagage

På vandreturene skal du kun medbringe en dagtursrygsæk til de ting, du skal bruge i løbet af dagen. Vi anbefaler en rygsæk med et godt bæresystem med hoftebælte og brystspænde for at aflaste skulder og ryg. Medbring evt. denne rygsæk som håndbagage på flyet.

Rygsækken skal være regntæt, så man bør medbringe et regnoverslag til rygsækken.

Til transport af øvrig bagage, som ikke skal bruges i løbet af vandredagen, kan du medbringe en større rygsæk, sportstaske, vadsæk eller kuffert på mellem 50 og 80 liter. Rygsækken/tasken skal kunne rumme din personlige bagage.

Støvler

Det er vigtigt at medbringe gode vandrestøvler med en stiv sål (f.eks. vibram) og god ankelstøtte for at undgå ankelskader! Vi anbefaler vandrestøvler, da de støtter anklerne, og den stive sål aflaster foden, når underlaget er ujævnt, da tryk fra sten o.l. fordeles. Derudover er deres grove mønster en stor fordel, hvis stierne er glatte. Vær sikker på, at støvlerne er gået ordentligt til.

Det er en god idé at rejse med støvlerne på hjemmefra eller have dem med i håndbagagen, hvis bagagen, mod forventning, skulle blive forsinket.

Det er vigtigt, at dine vandrestøvler er vandtætte, da en del af stierne går gennem fugtige højmoser. Det er ikke muligt at gennemføre denne tur i almindelige kondisko eller vandresko! 

Andet fodtøj

Evt. let fodtøj, f.eks. sandaler, til at skifte med, når du er færdig med dagens vandretur.

Vandflaske

Medbring en eller flere flasker, som i alt kan rumme 1 liter. Der kan med fordel benyttes 0,5 liters danske genbrugs-sodavandsflasker, da de er lette og stærke. 

Vandrestave

Det er meget individuelt, hvor meget gavn man har af at benytte vandrestave, og om man i givet fald benytter 1 eller 2. Man må prøve sig frem. Fordelene er dog mange, og skulle vandrestaven(e) være til besvær i et givent terræn, kan de spændes på rygsækken — teleskopvandrestave anbefales derfor kraftigt.

Generelt kan følgende fordele ved vandrestave nævnes:

  • Øger balanceevnen betydeligt i ujævnt og/eller mudret terræn, i sne (bjergpas m.m.) og ved krydsning af vandløb.
  • Ved rigtig brug af vandrestave aflastes knæene betydeligt, og det gælder ved såvel opstigninger som nedstigninger. Det gælder især på højrute- og bestigningsture (grad 3-4 og opad), hvor man oftest bærer en rygsæk med betydelig vægt, og hvor det samlede antal højdemeter og vandredistancen på turen er betragtelig.

Vandrestave skal pakkes i den indcheckede bagage på flyrejsen. Husk at beskytte spidserne, så bagagen m.m. ikke beskadiges.

Gode råd til din vandreferie

Hvordan forbereder jeg mig bedst til min vandreferie? Læs her vores 5 bedste vandretips!

Tøj til vandring

  • 2 -4 par tykke vandresokker
  • Evt. 2 par tynde indersokker
  • 1-2 par lette vandrebukser/vandreshorts
  • Svedtransporterende undertøj evt. uldundertøj
  • 2-3 tynde (uld)trøjer
  • 2-4 svedabsorberende T-shirts
  • 1 sweater/fleecetrøje
  • 1 vind- og vandtæt anorak eller jakke med hætte
  • 1 par åndbare regnbukser
  • Tynd hue og handsker til toppen af Ben Nevis

Andet tøj

  • Rejsetøj
  • T-shirts
  • Skjorter/langærmet bluse
  • Strømper
  • Undertøj
  • Badetøj + håndklæde (hvis man vil bade i havet på Skye)

Mod solen

  • 1 tørklæde mod sol og til kølige dage
  • Hat med bred skygge
  • Gode solbriller
  • Solcreme og læbepomade med faktor

Diverse

  • Pas, valuta, sygesikringsbevis, rejsedokumenter og gyldig rejseforsikring
  • Toiletartikler
  • Medicin til eget brug samt sportstape, vabelplaster og evt. knæbind
  • Ørepropper (hvis du gerne vil sove uforstyrret om natten)
  • Sy-sæt til mindre reparationer
  • Kamera, oplader og evt. ekstra batterier
  • Alkoholgel til at vaske hænder i før madpakken (kan købes på apoteket eller hos Matas)
  • Vådservietter
  • Energibarer/yndlingssnack
  • Lille termokande - der er en elkedel på værelserne.
  • Evt. køresygepiller til bustransport
  • Myggespray + myggenet til hat: Lokalt kan der forekomme "midges", så det er en god idé at være forberedt.
  • Adapter til strøm - type G
  • Der er hårtørrer på værelserne.

Specifikke turbemærkninger

Du skal IKKE medbringe hverken sovepose, liggeunderlag eller lagenpose.
Alle overnatninger finder sted på hotel i Fort Augustus, hvor der forefindes sengelinned og håndklæder.

Drikkepenge: I Skotland er det normalt at give min 10 % i drikkepenge, når man spiser på restaurant, idet drikkepenge udgør en stor del af serveringspersonalets løn. Man giver normalt ikke drikkepenge på barer/pubs.

Da klimaet ofte er fugtigt, er det ikke muligt at vandre i jeans eller cowboybukser. Disse kan hurtigt blive fugtige og tørrer efterfølgende ekstremt langsomt. Medbring derfor vandrebukser eller bukser af et materiale, som er behageligt at vandre i og som let kan tørre. Det er vigtigt at medbringe regntøj af en god kvalitet (jakke og bukser), da der kan forekomme regnbyger i ny og næ. Det kan være en fordel at medbringe et ekstra par vandrestøvler og ekstra regntøj på turene i sensommeren, hvor det godt kan regne forholdsvis meget. 

Bemærk venligst

Vi medbringer en førstehjælpstaske til brug i nødsituationer. Er der medicin, du bruger regelmæssigt, skal du selv sørge for at medbringe rigeligt til hele rejsen.

Klik her for at komme retur til Rejsen kort

Vælg din afgang

15. juni 2025  –  22. juni 2025 Garanteret afgang 13.970 DKK Bestil Rejse
6. juli 2025  –  13. juli 2025 Garanteret afgang 12.970 DKK Bestil Rejse
13. juli 2025  –  20. juli 2025 Garanteret afgang 12.970 DKK Bestil Rejse
20. juli 2025  –  27. juli 2025 Garanteret afgang 12.970 DKK Bestil Rejse
31. august 2025  –  7. september 2025 Garanteret afgang 13.970 DKK Bestil Rejse
7. september 2025  –  14. september 2025 Garanteret afgang 12.970 DKK Bestil Rejse
14. september 2025  –  21. september 2025 Garanteret afgang 11.970 DKK Bestil Rejse

Kontakt os

Turkode: GBSK

Andre spændende rejser

(Hvis du ikke kan se tilmeldingsformularen til vores nyhedsbrev, kan du tilmelde dig ved at klikke her eller kontakte os på info@topas.dk)