Vi tager del i eventyret
Vi ønsker at indfri din eventyrlyst, udvide din rejsehorisont og give dig den ultimative rundrejse, som foregår i et berigende fællesskab, hvor vi har fokus på store kultur- og naturoplevelser. I stedet for blot at være tilskuere, har vi en klar ambition om at være en del af de steder vi besøger, og den natur vi kommer igennem. Vi vil ikke nøjes med at se, men vil også høre, føle og lugte.
Aktiviteter for alle
Vores oversøiske rundrejser har alle et aktivt element i sig. Det vil typisk være let vandring og/eller cykling, som efter vores mening er det bedste middel til at få eventyrlige oplevelser. Fælles for alle rundrejserne er, at du selv langt hen ad vejen kan være med til at bestemme, hvor krævende turen skal være - rundrejserne er for alle, dog er nogle mere udfordrende enten fysisk eller komfortmæssigt. Hvis vi er ude at cykle, er der oftest en følgebil med, så du har mulighed for at få et lift - og dermed en pause. Hvis der er vandring på programmet, kan vi altid tilbyde et alternativ til de hårdeste vandredage.
Højdepunkter og autentiske oplevelser
Vi ved, at mange lande besøger man kun én gang i livet, og derfor er det vores væsentligste opgave at formidle landets højdepunkter og rejserigdomme til vores gæster. Vi tilstræber at vise dig så meget af landet vi besøger - dog uden at transporttiden overskygger oplevelserne. Vi besøger derfor de største highlights, men undgår så vidt muligt de steder, hvor der er alt for mange turister. I stedet bruger vi tiden helt ude hvor livet leves, blandt de lokale beboere, som er med til at give os de autentiske oplevelser, vi søger.
Charme og hygge
Vi bevæger os rundt og skifter dermed også overnatningssted adskillige gange i løbet af rejsen. Vi prioriterer at finde det hyggelige, familiedrevne hotel, som ligger væk fra de gængse turiststeder frem for store hoteller. Og vi går efter charme frem for høj luksus.