Rejsen kort
Godt 200 kilometer nord for Oslo, på kanten af Rondane Nationalpark, ligger Gudbrandsdalen, som er et af Norges mest varierede og velholdte langrendsterræner. Her kan du nyde den friske vildmarksluft på velpræparerede skiløjper gennem et eventyrligt vinterlandskab af dybe dale, til toppen af sneklædte fjelde og blandt ranke skovfyr i de store skove.
Turen er ideel, uanset om du er begynder, øvet eller veteran indenfor langrend, da fleksibiliteten på løjperne er i top og spor, terræn og udfordringer kan tilpasses dit niveau. Leje af langrendsski er inkluderet i turen og med de nyeste modeller af skin-ski er glæden ved langrend blevet, om muligt, endnu større.
Vi tilbyder daglig tekniktræning i langrend til både begyndere og øvede. Du bliver introduceret til, hvordan langrendsski fungerer, de grundlæggende langrendsteknikker samt hvordan det varierede løjpenet omkring Spidsbergseter kan give masser af mestringsfølelse og aktivitetsglæde. Vores erfaring siger, at du som nybegynder vil opleve, at du i løbet af en uge udvikler en så god teknik, at du føler dig tryg og har styr på skiene i varieret terræn. Har du tidligere erfaring med langrend er dette måske en oplagt mulighed til at få justeret og finpudset din teknik?
Efter en aktiv dag i vildmarken er det tid til at nyde opholdet på det yderst smagfulde Spidsbergseter fjeldhotel. Her kan du slappe af foran pejsen, drikke en varm chokolade eller pleje din dejligt brugte krop med en tur i fjeldhotellets boblebad, sauna eller den opvarmede pool.
Skøn tur med masser af motion i eventyrlig natur, dejligt hotel med lækkert og varieret mad samt wellness.
Jeanette OlsenGlæd dig til
- Venabygdfjellets storslåede natur, totale stilhed og velpræparerede løjper
- Tekniktræning inkluderet - tilpasset både begyndere og øvede
- Test formen på topture til de omkringliggende fjelde
- Kom med på aftentur i pandelampens magiske skær
- Happy-hour med snapsesmagning i Aquavitfjøset
- Helpension, udsøgte måltider og bjælkehytte stemning på Spidsbergseter fjeldhotel
- Fri adgang til Spidsbergseters pool, sauna, dampbad og jacuzzi
- Skipakke inkluderet med støvler, stave og de nyeste modeller af skin-ski
Skirejser med Topas
Nyd eventyrlige vinterlandskaber, velpræparerede løjper og knitrende sne, når vi inviterer med på langrendsski. Spor, terræn og udfordringer kan tilpasses dit niveau og der er hver dag løjpevisning.
Program
Dag 1: Introduktion til langrend og skin-ski
Ankomst til Spidsbergseter Resort, hvor vi tilpasses skiudstyr og introduceres til terrænet og teknikker. Aftenen byder på middag i restauranten.
Dag 2: På ski til Venabu - Tekniktræning tilbydes
Vi øver teknikker som plov og opbremsning på vejen til Venabu, hvor eftermiddagsture i varierende længder er mulige. Dagen afsluttes med afslapning i spaen.
Dag 3: Heldagstur på ski - Happy-hour i Akevittfjøset
Vi tager på en fem timers heldagstur omkring Trabelia-fjeldet og afslutter dagen med snapsesmagning i et historisk snapsehus.
Dag 4: Skiløb - Kør din egen hundeslæde (tilkøb) eller hyg med bål i sneen
Stå på ski i højfjeldet eller vælg en tur med hundeslæde. Hvis vejret tillader det, hygger vi med bål i sneen på skituren. Om aftenen fortæller turlederen om forskellige typer skiudstyr.
Dag 5: Fællestur til Rondane Nationalpark eller snesko til Myfallet (tilkøb)
Mulighed for en skitur til Rondane Nationalpark eller en sneskovandring til det frosne vandfald, Myfallet. Aftenen byder på en unik skitur med pandelamper og en festlig afskedsmiddag i Restauranten.
Dag 6: Sidste dag på ski – Birkeskov eller højfjeld
Sidste skidag, hvor turen enten går gennem birkeskov eller op på højfjeldet, inden vi afslutter og tager bussen mod Oslo lufthavn.
Bemærk at ovenstående program er vejrafhængigt og derfor vejledende. Turlederen kan som følge deraf vælge at bytte rundt på dage og aktiviteter eller indføre eventuelle alternative planer.
Prisen inkluderer
- Grupperejse med Topas turleder og guidede langrendsture
- Flyrejse København - Oslo t/r
- Transfer t/r med bus mellem Spidsbergseter og Oslo lufthavn
- Helpension på Spidsbergseter i delt dobbeltværelse
- Leje af Skin Ski Pakke (ski, støvler, stave)
- Instruktion i langrend, tekniktræning og løjpevisning
- Fri adgang til Spidsbergseters spaområde (pool, sauna, dampbad og boblebad)
- Snapsesmagning i Aquavitfjøset
Prisen inkluderer ikke
- Lommepenge og udgifter til drikkevarer
- Udgifter til ikke inkluderede måltider
- Tilkøb af udflugter (hundeslæde, snesko, privat skiguide og lignende)
- Evt. rejse- og afbestillingsforsikring
- Tillæg for enkeltværelse 1.500 DKK
Værd at bemærke når du skal på denne rejse!
Læs mere på fanen Praktisk info om bl.a.:
- Sværhedsgraden på rejsen
- Med Topas på langrend
- Om skin-ski og udstyr
Fællesskabet
Bliver vi gladere af at rejse sammen? Læs mere om fællesskabet, grupperejsen, gruppestørrelsen og det sociale liv der udspiller sig på en Topas-rejse.
Dagsprogram
Dag 1. Introduktion til langrend og skin-ski
Vi flyver fra København til Oslo og fortsætter derefter med bus 200 kilometer længere mod nord over Lillehammer til Ringebu og videre op på Venabygdfjellet til Spidsbergseter Resort, som ligger 950 m.o.h. i den store Gudbrandsdal.
Efter indtjekning får vi udleveret og tilpasset ski, støvler og stave i den hyggelige skistald. For at sikre en god oplevelse fra første dag og et solidt overblik over terrænet, tilbydes der introduktion til langrend og skin-ski samt løjperne, de forskellige områder og deres sværhedsgrader - Nu er vi klar til at kaste os ud i det norske vinterlandskab, når dagslyset vender tilbage i morgen,
Allerede fra første aften stifter vi i restauranten bekendtskab med de velsmagende og overdådige retter, som Spidsbergseter er kendt for.
-/F/A
Dag 2. På ski til Venabu - Tekniktræning tilbydes - Kort eller lang eftermiddagstur
Vi løber til Venabu, hvor et par gode bakker giver rig mulighed for at øve teknikker som plov, plovsving, opbremsning og sildebensgang op ad bakke. De, som allerede mestrer disse teknikker, kan løbe videre på egen hånd ad de mange løjper omkring Venabu. Frokosten spiser vi i terrænet eller på Cafe Lundes.
Fra Venabu er der adskillige korte og lange ruter at vælge imellem til eftermiddagsturen - lige fra den halve time direkte tilbage til Spidsbergseter til turen sydover til Langbakken og hjem, som tager 2-3 timer.
Uanset hvilken rute man vælger, så anbefaler vi at afslutte dagen i Spidsbergseters enestående spa, hvor en tur i sauna, jacuzzi, dampbad eller poolen gør godt for musklerne.
M/F/A
Dag 3. Heldagstur på ski - Happy-hour i Akevittfjøset
I dag tager vi på heldagstur og der er igen flere muligheder. Valget afhænger af vind, vejr, løjper og snedybder. En god mulighed er den ca. fem timer lange tur rundt om Trabelia fjeldet (1.093 moh), hvor vi vil opleve flotte, store graner, som pynter løjperne og kan få lov at afprøve gårsdagens tillærte færdigheder i rutens lettere bakkede terræn.
Efter en dag ude i det fri er der mulighed for at få lidt ekstra røde kinder, når vi inden aftensmaden samles til snapsesmagning. Smagningen finder sted i Spidsbergseters gamle kostald fra 1850, der i dag er bygget om til det atmosfærefyldte snapsehus, Aquavitfjøset. Ikke mindre end 145 regionale destillerier er repræsenteret (bare rolig — vi smager kun på et par stykker…) og oplevelsen krydres med en introduktion til snapsens verden og det helt specielle ved norsk snaps.
M/F/A
Dag 4. Skiløb - Kør dit eget hundeslædespand gennem sneen (tilkøb) eller hyg med bål i sneen?
I dag kører vi op i højfjeldet rundt om Veslefjeldet og laver en lille afstikker ind til Veslefjellbua, en selvbetjent turisforeningshytte. Turen er primært over trægrænsen med udsigt til flere toppe over 1000 m. Vi afslutter med en fin nedkørsel gennem Mysætrin, et gammelt gårdområde i lav birkeskov.
Alternativt vil der være mulighed for at prøve kræfter som hundeslædefører, da Spidsbergseter har en aftale med en hundeslædeoperatør og en vældig masse hunde, som gerne tager dig med på tur gennem det smukke vinterlandskab med din helt egen slæde og hundespand.
Måske er det også i eftermiddag, vi vælger at tage med på tur uden for de præparerede løjper. Vi finder et smukt sted i fjeldet, hvor vi graver os ned i sneen og laver bål hygge med varm solbærsaft og kage.
Efter skiløbet samles vi til hygge, hvor turlederen vil fortælle om de mange forskellige skityper, valg af ski og give anvisninger til, hvordan man kan bruge dem.
M/F/A
Dag 5. Fællestur til Rondane Nationalpark eller snesko til Myfallet (tilkøb)
Sidst på ugen tilbydes en fælles skitur, hvor vi går ind og runder et hjørne af Rondane nationalpark, der grænser op til Spidsbergseter i nord. Rondane ligger udenfor Venabygdsfjellets løjpenetværk. En fællestur dertil er vejrbestemt og dermed ikke garanteret. Men på en dag med klart vejr midt eller sidst på ugen, tager vi afsted.
Rondane er Norges ældste nationalpark fra 1962 og dækker i dag knap 1000 kvadratkilometer vildnis af dale, kløfter og bjerge med ti toppe over 2.000 meter. Foruden rensdyr er parken hjemsted for en række andre sky og sjældne sete væsner som jærv, elg, den famøse ulv og bjørnen (men den sover…). Vi håber at kunne tage afsted efter morgenmaden og være tilbage på Spidsbergseter først på eftermiddagen.
Trænger man til at lave noget andet end skiløb denne dag, kan vi anbefale at deltage på Spidsbergseters vandretur på snesko til det sikkert dybtfrosne vandfald, Myfallet (tilkøb).
Vi slutter af med at tilbyde en tur i pandelampernes skær. Vi sætter ud i skumringen og lader langsomt mørket slutte sig omkring os. Det er en helt speciel, ‘lige her og nu’ oplevelse at befinde sig i sit eget lille oplyste område, som vi opfordrer alle med lyst (og en pandelampe!) til at prøve.
Vi mødes til en festlig afskedsaften i restauranten omkring endnu et fabelagtigt måltid på Spidsbergseter fjeldhotel.
M/F/A
Dag 6. Sidste dag på ski – Birkeskov eller højfjeld
Efter morgenmaden tjekker vi ud og får vores bagage opbevaret på hotellet.
Vi gør klar til sidste skidag i de smukke omgivelser. Turlederen vælger alt efter vejret, om vi skal ned gennem birkeskoven og køre langs skråningerne til Myfallet. eller om turen går op på højfjeldets store vidder med udsigt til Nationalparkens højeste fjeldtoppe. På turen spiser vi Nistepakken (Madpakken) som vi smurte til morgen.
Der vil være mulighed for at bade og klæde om, inden vi stiger vi på bussen og kører mod Oslo lufthavn hen på eftermiddagen. Undervejs kan vi nyde et sidste kig til den norske vildmark efter en dejlig uge på langrend omkring den skønne Spidsbergseter.
M/F/-
Klik her for at komme retur til Rejsen kort
Praktisk info
Varighed og sværhedsgrad
6 dage med 5 dage på ski.
Grad 2-3. Turen henvender sig både til begyndere og erfarne langrendsløbere. For begyndere - og jer, der gerne vil pudse langrendsteknikken af - tilbydes der daglig tekniktræning af et par timers varighed, kombineret med skiløb.
For de erfarne løbere, der ikke ønsker tekniktræning, vil turlederen dagligt rådgive omkring ruter tilpasset den eller de enkelte deltageres niveau og ønsker ifht. til antal timer i sporet, hældninger og tempo. Vores erfaring er, at man hurtigt finder sammen i mindre grupper at løbe i.
Hvad betyder sværhedsgraden?
Hvilken rejse passer bedst til mig? De fysiske krav til aktiviteterne på rejsen stiger i takt med sværhedsgraden. Bliv klogere her!
Aktiviteter - med Topas på langrend
Langrendsløb har meget tilfælles med vandring, som ligger dybt i Topas' DNA. Begge aktiviteter er en unik måde at være ude i naturen på og nyde de omkringliggende landskaber, mens man bruger sig selv fysisk, fylder lungerne med frisk bjergluft og nyder nuet i stilheden omkring sig.
Er du begynder på langrendsski eller har du ikke tidligere løbet i spor eller på skin-ski, vil du nyde godt af den tilbudte daglige tekniktræningen. Således vil de fleste begyndere opleve at være fuldt ud fortrolige med langrend blot i løbet af denne uge.
Hver eftermiddag arrangerer turlederen en tur på ski ud i terrænnet. Er der to turledere i gruppen (normalt ved +16 deltagere), tilbydes både en kort og en lidt længere fællestur.
Til enhver tid kan alle deltagere frit vælge at udforske området og løjperne på egen hånd/i mindre grupper.
Overnatning
På turen overnattes på det helt fantastiske Spidsbergseter Resort – et familiedrevet fjeldhotel, der ligger på toppen af Venabygdfjellet midt i den skønneste vildmark. Hotellet er ’ski in/ski out’ med mere end 150 kilometer langrendsløjper lige udenfor døren, så vi skal på intet tidspunkt køres til eller fra løjperne.
Efter en dag ude i den friske natur er Spidsbergseter et af de steder, man ser frem til at komme hjem til. Stedets historie går tilbage til 1919 og de gamle trækamre fungerer i dag som fællesstuer og små hyggekroge, hvor man kan hænge ud i de bløde sofaer. Varmen fra den knitrende pejs og hotellets imødekommende personale bidrager yderligere til den personlige og ’koselige’ stemning, Spidsbergseter er kendt for.
Et stilfuldt indrettet wellness center tilbyder dampbad, sauna, boblebad samt en opvarmet pool og der findes ikke noget bedre end en tur i spabad efter en aktiv dag på løjperne.
På denne tur bor vi på to-personers værelser med eget bad og toilet. Der er et begrænset antal enkeltværelser mulige på turen mod et tillæg angivet i afsnittet ’Prisen inkluderer ikke’.
Måltider
Inkluderede måltider er på de enkelte dage i dagsprogrammet markeret med M (morgenmad), F (frokost), A (aftensmad). Er måltider ikke inkluderet, markeres disse med —
På denne rejse er tre daglige måltider inkluderet på turen dag 2-5, samt aftensmad på dag 1 (medmindre der er meget sen ankomst) og morgenmad og frokost på dag 6.
Spidsbergseter ynder at fremtrylle et hav af lokale norske specialiteter, som fx rensdyrkølle med vilde tyttebær.
Morgenbuffeten er et overdådigt udvalg af både continental og lokale norske godbidder.
Frokosten tages i form af ’nistepakker’ (medbragte madpakker), som man selv forbereder fra nistepakke-buffeten om morgenen inden afgang.
Til aftensmaden serveres enten en tre-retters menu eller restaurantens berømte aftenbuffet.
Drikkevarer er ikke inkluderet i måltiderne - forvent lidt højere priser end i Danmark på drikkevarer og ikke-inkuderede måltider.
Ud over restauranten er Spidsbergseters café og bar, Villreinen, mødested for både hotellets gæster og forbipasserende. Her kan man blandt andet mæske sig i vafler, kaffe og varm chokolade.
Energibarer og diverse snacks kan købes på Spidsbergseter eller i supermarkedet ca. 45 min. fra hotellet. Har du klare favoritter indenfor genren, anbefales det at tage dem med hjemmefra.
Om Skin-ski & udstyr
På denne tur er leje af udstyr (ski, støvler og stave) inkluderet i turens pris. Du behøver derfor ikke slæbe dine/leje langrendsski med hjemmefra. (Ønsker du at medbringe egne ski, kontakt da venligst vores flyafdeling på fly@topas.dk ved booking af rejsen for yderligere oplysninger og priser.)
Bemærk: Tager du dine egne langrendsstøvler med, skal de passe med NNN bindinger på skiene.
Udstyret der udleveres på Spidsbergseter er det sidste nye indenfor langrend— de såkaldte ’skin-ski’ eller felleski på norsk — der er den rene revolution indenfor skiløb! I stedet for som tidligere at skulle smøre skiene med fæstevoks for at kunne komme op ad bakkerne, kommer skin-ski med en fælle under hver ski. Med denne ’pels’ under dig har du et godt fæste, sneen klumper ikke under skiene og der er ingen løbende justeringer på skituren.
Spidsbergseter råder over 30 nye sæt skin-ski. Har du behov for udstyr i ekstra stor størrelse eller er der i gruppen stor efterspørgsel på en specifik størrelse, så vær opmærksom på, at du måske får udleveret et sæt alternative, men stadig smørefri, ski end skin-ski.
Alternative vinteraktiviteter (tilkøb)
For det ultimative vintereventyr er det muligt at supplere sin ferie med en eller flere af følgende aktiviteter på Spidsbergseter:
FJELLKØRLING
Baneleje ca. NOK 750,- per time
HUNDESLÆDE
Kør dit eget slædehundespand. Hver torsdag er der som regel mulighed for at tilmelde sig en tur på hundeslæde med en ekstern hundefører i området. Efter en grundig instruktion kører to personer i egen slæde, hvor man (kan) skiftes til at styre hundene. Selve slædeturen er på ca. 6km/30 minutter og koster omkring 700 NOK p.p. Inkluderet er grundig instruktion til hunde og slædekørsel og lidt varmt at drikke efter turen.
SNESKO TIL MYFALLET
En guidet tur på et par timer med snesko til det (forhåbentligt) frosne vandfald, Myfallet. NOK 495 p.p. Leje af snesko og stave (for hele dagen) er inkluderet.
PRIVAT GUIDE
Lej en privat skiguide — til en rolig tur eller én, hvor du/I ønsker at give den fuld gas. Prisen afhænger af antal deltagere og turens længde.
Bemærk — ovenstående priser er vejledende. Aktiviteterne skal bookes på forhånd (i receptionen ved ankomsten til Spidsbergseter) og er baseret på, om der er plads til rådighed. Turlederen eller hotellet står til rådighed med yderligere oplysninger på destinationen.
Flyrejsen og lokal transport
Vi oplyser gerne flytiderne på de enkelte afgange. Ring på tlf. 8689 3622 eller send os en mail på info@topas.dk. Flytiderne oplyses altid med forbehold, da der kan komme ændringer fra flyselskaberne.
Gode råd til din flyrejse
Her kan du bl.a. læse om dine muligheder for indenrigstilslutning, forlængelse af flyrejsen, regler om bagage og indførsel af varer samt et godt tip til din håndbagage.
Klima
Mange afskriver måske aktiviteter og udeliv i Nordeuropa i januar ud fra en opfattelse af, at det er for koldt. Men har man først stukket næsen udenfor på en sprød vinterdag i vores norske broderland, kan man ikke undgå at forelske sig hovedkulds i dets naturskønne landskaber klædt i hvidt.
Det kan da hænde, at sneen daler eller at modvinden midt i elementernes favntag giver lidt udfordringer og nipper i kinderne. Til gengæld er sneforholdene på denne tid af året af den ypperste kvalitet og skiløb i den luftige, krystalliserede sne det mest optimale. På denne tid af året vil der ligeledes være færre mennesker i området end i februar og marts, hvilket garanterer en mere fredfyldt og uberørt oplevelse.
I januar vinder solen stille frem og du har godt syv timers udeliv i dagslys. Temperaturen ligger i snit på minus 5 til minus 10 grader om dagen og minus 10 til minus 15 om natten. Forvent både solrige dage, klart vejr, snevejr og blæst — alt er muligt. Med en god portion held ser du måske det magiske Nordlys danse i mørket på stjernehimlen. Og selv om dagen er januarlyset her helt unikt med sine klare pink og blålige toner.
Som i alle bjerge er det mere vindforholdene end de lave temperaturer, der kan give vejrmæssige udfordringer. Men det fantastiske ved løjpenetværket på Venabygdsfjellet er, at man på vindstille dage kan løbe i de åbne dale og til toppen af de rå fjelde. Og på dage med vind er der et utal af fine skovløjper, hvor de høje og tætte skovfyr beskytter mod elementerne. Uanset vejret, kan man altså altid komme ud på ski — hvis man vil. Når det så er sagt, så kan ekstreme vejrforhold gøre udendørsaktiviteter sikkerhedsmæssigt uansvarlige og forårsage ændringer i programmet. Vi forventer, at du som deltager er indstillet på dette.
Er vejret ikke det allerbedste udenfor, er der intet galt i at unde sig selv en lille ’morfar’ eller en hyggestund med favoritbogen godt henslængt i kanen på værelset.
Valuta og kreditkort
Wi-Fi og Mobildækning
Der er mobildækning de fleste steder på denne tur i løbet af dagen ude på løjperne. Vi anbefaler dog, at du nyder naturen og fællesskabet ved at begrænse forbruget så meget som muligt. Med andre ord; gå offline og dyrk nuet for at få mest muligt ud af din rejse.
Der er WIFI på alle værelser og god mulighed for at oplade mobil, kamera osv. undervejs på turen. Husk at kulde hurtigt tapper batterier i både mobil og kamera. Vi anbefaler, at du opbevarer din mobil og/eller dit kamera i en ”varm” lomme tæt på kroppen, for at have så lang batteritid som mulig.
Klik her for at komme retur til Rejsen kort
Forsikring
Tjek din rejseforsikring inden du tager på skirejse!
Skader på skirejser er som udgangspunkt ikke dækket på en almindelig rejseforsikring og du skal ofte købe en udvidet skidækning, før du er sikret. Derudover skal du evt. også købe ekstra dækning, hvis du vil have forsikring for ødelagte feriedage.
Rejser du på skiferie til et EU-land, Norge, Island, Liechtenstein, Schweiz eller Storbritannien, skal du tage det blå EU-sygesikringskort med. Det giver dig adgang til behandling, men dækker ikke alle udgifter, hvis du kommer til skade i sneen. Det anbefales derfor, at du udover det blå sygesikringsbevis har en rejseforsikring med udvidet skidækning. Det anbefales ligeledes at have tegnet en ansvarsforsikring skulle du være skyld i, at andre kom til skade.
Få forsikringsselskaber skelner mellem alpin eller langrend på en skiferie på trods af, at risikoen for skader er langt større ved alpint skiløb end langrend.
Er leje af ski en del af pakken, som du køber hos Topas, ligger ansvaret for ødelagte eller stjålne ski hos Topas. Lejer du selv udstyr af nogen art på destinationen, er det din egen forsikring (oftest din indboforsikring) som skal dække ødelagt eller stjålet udstyr.
Bemærk - ovenstående er kun en rettesnor, da forskellige forsikringsselskaber dækker forskelligt. Derfor er det vigtigt, at du tjekker din personlige forsikring, inden din afrejse.
Pakkeliste
Vi har udarbejdet en pakkeliste som hjælp til dig, når der skal pakkes til rejsen. Pakkelisten indeholder nogle generelle informationer, samt hvad det er godt at medbringe på den aktuelle rejse.
Pakkelisten skal opfattes som en vejledning til hvad du KAN medbringe, og ikke som en liste over ting, som du SKAL medbringe på rejsen, da ens behov og ønsker kan være meget individuelle. Vores erfaringer er imidlertid, at de nævnte ting er gode at medbringe.
Få rabat med Topas
Når du køber en rejse hos Topas får du rabat hos Friluftsland på alt udstyr og beklædning og på dine vaccinationer.
Bagage
DAGSTURSRYGSÆK
Aktiviteterne på løjperne foregår med begrænset bagage, så det vigtigste er at medbringe en komfortabel dagstursrygsæk, som kan rumme ca. 25 liter. Rygsækken skal kunne indeholde væske (1-2L), frokost, snack, personlig førstehjælp, kamera og ekstra tøj til vejrskifte. Det anbefales at pakke indholdet i rygsækken i en kraftig pose (dry bag e. l.), så man undgår det bliver vådt på dage med sne. Medbring evt. denne rygsæk som håndbagage på flyet.
HOVEDBAGAGEN
Kan pakkes i en kuffert, taske eller lignende.
Fodtøj
Varme vinterstøvler eller vandrestøvler. Vandrestøvler er at foretrække, hvis du påtænker at køre hundeslæde eller gå med snesko.
Indendørs fodtøj (sportssko eller andet behageligt fodtøj)
Vandflaske & Termokande
Medbring en eller flere flasker, som i alt kan rumme 1,5 - 2 liter. Camelbacks kan bruges som alternativ, men vær opmærksom på, at vandet i slangen let fryser til.
Vi anbefaler, at du også medbringer en termokande på 0,5L til 1,0L, da det er muligt ved morgenbordet at fylde en termoflaske med kaffe eller te til at tage med ud på fjeldet.
Tøj til skiturene
Generelt anbefales det at pakke fornuftigt til nordiske vinterforhold. Lag-på-lag metoden er den bedste og mest fleksible på en skiferie, så du hele tiden kan justere din påklædning til vind og vejrforhold. Uld er guld — det er varmt og på grund af uldens hule fibre varmer det selv om det er vådt. Alternativer til uld på skituren er tøj i syntetisk materiale, men det har slet ikke den samme varme og kommer hurtigere til at lugte. Undgå tøj i bomuld på løjperne.
Vi mener, at en basis pakkeliste som minimum bør indeholde følgende til skiturene:
- Skibukser, tætsiddende, med plads til uldunderbukser under
- Vindtæt overtrækbuks
- Vindtæt anorak eller skaljakke MED hætte (vigtigt)
- Undertøj (uld er at fortrække eller syntetisk — igen undgå bomuld!)
- 2-5 par varme uldsokker
- 2 uldtrøjer med lange ærmer
- 1 tynd fleece-trøje
- 1 varm fleece-trøje
- En let hue (skal kunne dække ørerne helt)
- En kraftig uldhue (skal kunne dække ørerne helt)
- Et par lette fleecehandsker (som inderhandske)
- Et par varme luffer
- Et par vindtætte luffer
- Halsvarmer/Buff/Kort tørklæde
- Gode solbriller som slutter tæt til dig og også beskytter mod det stærke sollys fra siden
- Skibriller/Googles til dage med dårlig sigtbarhed/vind
- Solcreme og læbepomade (min. faktor 30)
Mangler du udstyr til skiferien, så tjek evt. butikkerne/websiderne:
www.rulleskisport.dk
www.friluftsland.dk
Diverse
- Hverdagstøj (vinter) til efter dagens aktiviteter
- Husk badetøj til wellness center
- Pandelampe og ekstra batterier (evt. til en lille aftentur på skiløjpen…)
- Pas, betalingskort eller valuta, blå sygesikringsbevis og rejsedokumenter
- Kamera/mobiltelefon og evt. ekstra batterier/oplader
- Toiletartikler
- Personlig medicin og førstehjælp (sportstape, compeed osv.)
- Energibarer/yndlingssnack
- Evt. pengebælte (godt også til ’varm’ opbevaring af din mobil tæt på kroppen)
- Evt. Alkoholgel
- Evt. madkasse til frokost (indpakningspapir er til rådighed)
- Evt. slippers til baderum
Turlederen og lokalguiden
Det påhviler turlederen og lokalguiden at sørge for at alle deltagere får et godt begreb om langrendsteknikken, samt at indføre gæsterne i forholdene på Venabygdsfjellet og i Rondane Nationalpark. Det er samtidig vigtigt, at alle deltagere observerer basale sikkerhedsforanstaltninger i området og på ski generelt.
1. Gå aldrig alene
2. Hav altid varmt tøj på (med) og en snack i lommen
3. Følg altid de afmærkede og kortlagte løjper. Afvigelser fra løjperne er kun tilrådeligt i selskab med lokalguiden
4. I tilfælde af tvivl: gå tilbage ad den samme vej. Forsøg aldrig med en genvej
5. Giv andre besked om hvor du går hen og hvor længe du forventer at være ude
6. Medbring altid vand nok på løjperne
Bemærk venligst
Klik her for at komme retur til Rejsen kort