Rejsen kort
Den lille hyggelige bygd Gjógv på øen Eysturoy er smukt beliggende med udsigt til havet. Herfra er det nemt at tage ud og opleve flere af de i alt 18 øer, som udgør det færøske samfund langt oppe i Nordatlanten.
På Færøerne er naturen altid tæt på. De høje fjelde, tørvemoser og dramatiske klipper er smukt omgivet af det brusende Atlanterhav. Luften er særligt frisk og det smukke landskab simpelthen fortryllende.
Du vil opleve en autentisk og spændende kulturarv med mange særegne traditioner. Vandreturene ledes af dansktalende færøsk turleder som på bedste vis vil introducere til Færøernes spændende kulturhistorie og imponerende natur. Du kommer tæt på livet i de små bygder, det hyggelige havnemiljø i verdens mindste hovedstad Torshavn og en imponerende mængde af græssende får. Og så er der de unikke fuglefjelde, der summer af liv med blandt andet lunder/søpapegøjer suler og lomvier.
En fantastisk autentisk oplevelse at rejse med Topas på Færøerne. Vi vandrede på mange af øerne og fra udsigtssteder så vi næsten resten af øerne. Vi oplevede fugle og bygder tæt på i et roligt tempo med gode historier og relevant info af vores kompetente rejseleder.
Glæd dig til
- Oplev fuglefjeldene Mykineshólmur på Mykinesøen og på Streymoy
- Talrige besøg i små bygder og "býlingar" og daglige vandreture i flot natur
- Heldagstur til Nordøerne med besøg i "fiskerihovedstaden" Klaksvik
- Vandring på Sandoy - den grønne, frugtbare ø i syd
- Oplev Færøernes øst, vest, syd og nord samt øgruppens højeste og laveste punkt
- Vandretur mellem Torshavn og det gamle bispesæde Kirkjubøur og Kongsgården
- Hovedstaden Torshavn med den charmerende gamle bydel Reyn og Tinganes
- Vandretur til Færøernes højeste fjeld - Slættaratindur (882 m)
Vandreferie med Topas
Ønsker du at være fysisk aktiv, opleve rejsemålet indgående og betages du af store naturoplevelser? Læs her om vandreferie med Topas.
Program
Dag 1. Ankomst Færøerne og videre til Gjógv på Eysturoy
Med bus til bygden Gjógv, som ligger helt nordligt på øen Eysturoy. Vi bliver indkvarteret, og nu er der mulighed for at gå en tur til det mægtige Atlanterhav og ’kløften’, som vores bygd er opkaldt efter.
Dag 2. Heldagstur til Nordøerne med besøg i fiskerihovedstaden Klaksvik
I dag skal vi på tur til Nordøerne. Her skal vi bl.a. besøge havnen i Færøernes "fiskerihovedstad" Klaksvig, og gå en tur til udkigspunktet ’Klak’.
Dag 3. Sejlads forbi Vestmanna fuglefjeldene og til fuglenes paradis – Mykines
Vi skal opleve Færøernes rige fugleliv, når vi sejler til fuglefjeldene ved Vestmanna på vestkysten af Streymoy og vandrer på øen Mykines. Glæd dig til at se lomvier og alke, suler og tusinder af lunder.
Dag 4. Ambadakur - Færøernes højest klippesøjle Búgvin og færøsk kulturaften
I dag vandrer vi op af bjerget nord for Gjógv til sadlen mellem bygden og Amabadalur. Vi fortsætter vandringen til det nordligste punkt af Eysturoy med imponerende udsyn i alle retninger. Om aftenen er der færøsk kulturaften.
Dag 5. Eiði bygden og Færøernes højeste fjeld Slættaratindur (882 m)
Dagens udflugter går til den nordvestligste del af vores ø Eysturoy. Vi besøger flere bygder og skal bestige Slættaratindur, der er Færøernes højeste bjerg. Udsigten herfra er fænomenal.
Dag 6. Vandring på Dalurfjeldet og bygdebesøg i Sandur
Vandring på Dalurfjeldet med udsigter over Sandoy samt øerne i syd og vest. Besøg i kirken, på kunstmuseet og ved vikingeudgravningerne i Sandur.
Dag 7. Kirkjubøur - Torshavn med Nordens HUa og den gamle bydel Tinganes
I dag står den på oplevelser i og omkring Torshavn. Bl.a. det gamle bispesæde Kirkjubøur med domkirkeruinen ’Magnuskatedralen’, den velbevarede ’Kongsgården’, Tinganes, og ikke mindst frokost i Nordens Hus.
Dag 8. Afgang mod Danmark
Vi forlader Færøerne og siger farvel til nogle fine vandredage i det spændende ø-samfund i Nordatlanten.
Prisen inkluderer
- Grupperejse med dansktalende lokale færøske turledere
- Flyrejse København – Vagar t/r
- Al transfer og transport
- Alle overnatninger i delt dobbeltværelse
- Alle måltider bortset fra 2 x aftensmad i Thorshavn
- Entré til Kirkjubøur, Kongsgården, Sandur kunstmuseum og vikingeudgravninger
- Bidrag til rejsegarantifonden
Prisen inkluderer ikke
- Lommepenge og udgifter til drikkevarer
- Udgifter til ikke inkluderede måltider
- Tillæg for enkeltværelse (DKK 3.500)
- Evt. rejse- og afbestillingsforsikring
Værd at bemærke, når du skal på denne rejse!
Rejsens maksimale deltagerantal: 19 personer.
Læs mere på fanen Praktisk info om bl.a.:
- Sværhedsgraden på rejsen
- Overnatning
- Klimaet på Færøerne
Fællesskabet
Bliver vi gladere af at rejse sammen? Læs mere om fællesskabet, grupperejsen, gruppestørrelsen og det sociale liv der udspiller sig på en Topas-rejse.
Dagsprogram
Inkluderede måltider er på de enkelte dage markeret med M (morgenmad), F (frokost), A (aftensmad). Er måltider ikke inkluderet, markeres disse med —
Bemærk venligst, at alle måltider bortset fra 2 x aftensmad i Thorshavn er inkluderet i prisen på denne rejse!
Dag 1. Fly til Vagar på Færøerne og videre med bus til Gjógv på Eysturoy
Vi ankommer til Vagar lufthavn på Færøerne, hvor vores lokale turleder venter med bussen. Herefter begiver vi os af sted mod vores indkvarteringssted, nemlig bygden Gjógv beliggende helt nordligst på øen Eysturoy. Her modtages vi af vores værtsfolk og bliver introduceret til stedet, hvor vi tilbringer de første 5 overnatninger.
Efter infomøde og middag går vi en tur ned til vandet og nyde synet af det mægtige Atlanterhav og tage "kløften" i nærmere øjesyn - det er den bygden er opkaldt efter (Gjógv = kløft på færøsk). Bygden har ca. 30 indbyggere og ligger smukt placeret ved Eysturoys nordligste kyst. Bygdens gamle huse er velbevarede, og den lille kirke samt den gamle skole og mindesmærke for døde søfolk, er også interessante at kigge nærmere på.
-/-/A
Dag 2. Heldagstur til Nordøerne med besøg i fiskerihovedstaden Klaksvik
I dag skal vi på tur til Nordøerne. Her skal vi bl.a. besøge Færøernes "fiskerihovedstad" Klaksvik, som også er øernes næststørste by med godt 5000 indbyggere.
Først besøger vi Christianskirken, hvor vi hører historien om kirken og ser det flotte alterbillede – en fresco, som oprindelig var malet på væggen i Viborg Domkirke. I kælderen ser vi også 10 flotte kunstværker af den lokale kunstner Edvard Fuglø. Derefter kører vi til den nordligste bygd på Færøerne, Viðareiði. Her tager vi en kort let vandretur og spiser vores medbragte madpakke i betagende smuk natur.
Tilbage i Klaksvík tager vi en rask gåtur til et udkigspunkt oppe bag Klaksvik kaldet "Klakkur", hvorfra vi kan se ned over Klaksvik i øst, og en stor del af Eysturoy i vest. Derudover kan vi se Kalsoy og Kunoy foran os og hele vejen til Gjógv. På tilbageturen til Gjógv gør vi et stop ved den flotte kirke i Gøtugjógv med glaskunst af den verdenskendte færøske kunstner Tróndur Patursson.
M/F/A
Dag 3. Sejlads forbi Vestmanna fuglefjeldene og til fuglenes paradis - Mykines
Dagen i dag står i fuglenes tegn. Vi skal opleve fuglefjeldene ved Vestmanna på vestkysten af Streymoy og på øen Mykines. Vi kører til bygden Vestmanna, hvorfra vi sejler nord om Streymoy og langs de imponerende fuglefjelde, som rager mere end 600 meter op af havet og hvor får græsser på stejle skrænter. Videre nord om Vagar og vestpå til Mykines, som er vidt berømt blandt ornitologer for sit rige fugleliv.
På kystklipperne findes redekolonier. De eroderede klippespalter er perfekt til redepladser for lomvier og alke. Vest for bygden vandrer vi til lundekolonien, hvor tusindvis af lunder (søpapegøjer) yngler. Sulen – kongen over Færøernes fugle – findes kun på Mykines, nærmere betegnet på den vestlige del af Mykineshólmur – vi ser dem fra land og båden, mens de flyver ude på havet.
Fra Mykines sejler vi tilbage mod Vestmanna, hvor bussen venter på at køre os hjem til Gjógv.
M/F/A
Dag 4. Ambadalur – Færøernes højest klippesøjle Búgvin og færøsk kulturaften
Dagens vandring starter fra hotellet om formiddagen. Vi vandrer op langs kanten af bjerget nord for bygden, med flot udsyn mod Kalsoy og ind i den 225 meter høje bjergvæg, vi skal bestige toppen af. Vi fortsætter op på sadlen mellem bygden og Ambadalur – 420 meter over havet.
Derefter vandrer vi tværs over dalen, hvor storkjover har deres redepladser. Vandringen fortsætter langs kanten af en bjergvæg til det nordligste punkt af Eysturoy, hvor vi har et imponerende udsyn mod Færøernes højeste fritstående klippesøjle – den 188 meter høje Búgvin. Bagved Búgvin ser vi to andre klippeformationer i havet, nemlig de sagnomspundne Kæmpen og Kællingen. Vi ser også nordspidsen af Streymoy og i modsat retning ser vi nordspidsen af Kalsoy. Efter vi har spist vores medbragte madpakke med den skønne udsigt i alle retninger, vandrer vi tilbage til hotellet.
Om aftenen er der færøsk kulturaften, hvor der er mulighed for at smage på færøske specialiteter, høre færøsk musik og lære at danse færøsk kædedans.
M/F/A
Dag 5. Eiði bygden og Færøernes højeste fjeld - Slættaratindur
Dagens udflugter går til den nordvestligste del af Eysturoy. Vi besøger bygden Eiði, som har et lille, men interessant historisk museum for området — "bygdemuseum á Látrinum".
Om eftermiddagen skal vi bestige Slættaratindur, der er Færøernes højeste bjerg (højde 882 m). Slættaratindur betyder flad bjergtinde og er en rest af det gamle plateau fra Skotland til Grønland, hvor Færøerne danner én del. Vandringen, som er de øverste knap 500 meter til toppen, er relativ stejl, men ikke specielt vanskelig.
Fra toppen har man en enestående udsigt over hele Færøerne - når vejret tillader det! Når luften er klar og tør, kan man se til Vatnajökull på Island 550 km væk- det er verdens længste synsvidde og er registreret i Guinness rekordbog.
På årets længste dag den 21. juni er det en gammel færøsk tradition at gå op på Slættaratindur for at se solen hhv. gå ned og komme op igen.
For dem der ønsker lidt mere vandring, er der mulighed for at gå de sidste par timer hjem til hotellet – en smuk tur, delvis på vej og delvis ad vardestien mellem Funningur og Gjógv.
M/F/A
Dag 6. Sejlads til Sandoy – Vandring på Dalurfjeldet og bygdebesøg i Sandur
Næste destination på vores færøske odyssé er den sydlige ø, Sandoy. Øen er den første af Færøernes fem sydligste øer og er en relativ flad og meget grøn ø.
Efter tidlig morgenmad og udtjek fra hotellet kører vi gennem den nye undersøiske tunnel med den verdens berømte rundkørsel, udsmykket med kunstværk af Tróndur Patursson. Vi passerer Færøernes laveste punkt i tunnelen – 187 meter under havoverfladen. Vi kører syd om Tórshavn til færgehavnen Gamla Rætt hvorfra vi tager den halve times sejltur til bygden Skopun på Sandoy.
Ved ankomsten til Sandoy kører vi fra Skopun i retning af bygden Húsavík hvor dagens vandring starter. Busturen går gennem en af de mest frugtbare dale på Færøerne og passerer bl.a. Sandsvatn med Færøernes eneste sandklitter
Dagens vandring starter i en ”rætt”, en forefold, hvor man mindst tre gange om året samler fårene bl.a. til at klippe ulden af dem. Vi vandrer ad den gamle vardesti fra Húsavík mod Skarvanes, gennem områder hvor man i gamle dage skar tørv til brænde. Om sommeren er der meget fugleliv i området og der er gode muligheder for at se en hare løbe op ad fjeldsiden. På ruten ser vi de sagnomspundne øer mod syd, og hører historier fra vikingetiden og middelalderen. På vej ned mod Dalur møder os en smuk udsigt, med bygden omkranset af høje bjerge og en strand fuld af rullesten. Vandreturen varer omkring tre timer og vi har madpakker med, som nydes undervejs.
Efter vandringen kører vi til Sandur - øens største bygd med lidt over 500 indbyggere. Her skal vi besøge kirken, der med sine sorte tjære-vægge, tørvetag og hvide klokketårn er et godt eksempel på Færøernes traditionelle kirkearkitektur fra første halvdel af 1800-tallet. Kirken, der er bygget i 1838, er den sjette kirke på netop denne grund, helt tilbage til vikingetiden. Vi kigger også indenfor i det lokale kunstmuseum, en gave fra et bysbarn til bygden, fuld af den bedste færøske kunst.
Sidst på eftermiddagen kører vi tilbage til Tórshavn, hvor vi checker ind på hotel Hotel Torshavn. Aftensmad på egen hånd.
M/F/-
Dag 7. Kirkjubøur - Torshavn med Nordens Hus og den gamle bydel Tinganes
Vi skal i dag besøge Torshavn og de nok vigtigste historiske lokaliteter på Færøerne, nemlig det gamle bispesæde Kirkjubøur med domkirkeruinen "Magnuskatedralen" og den velbevarede "Kongsgården". Fra Kirkjubø vandrer vi ad den ældgamle vardesti over fjeldet til Torshavn, hvor vi spiser en god frokost i det utroligt flotte Nordens Hus, som med sin spændende arkitektur danner rammer om talrige udstillinger og koncerter.
Derefter vandrer vi ned gennem byen. Vi besøger det nationale Kunstmuseum, som ligger i byens smukke og hyggelige park. Vi passerer bytorvet på vej ud på Tinganes, hvor færinger tilbage i vikingetiden holdt deres ”Ting”, dvs parlament og hvor Færøernes Landsstyre holder til i dag. Vi fortsætter op ad Reyn, den gamle bydel i Tórshavn og nyder den afslappede stemning omgivet af flotte bygninger og huse fra 1600- og 1700-tallet, inden vi går tilbage til hotellet. Aftensmad på egen hånd.
M/F/-
Dag 8. Vágar — Afgang mod Danmark
I dag skal vi videre fra Tórshavn og lige så stille indstille os på at tage afsked med Færøerne for denne gang. Frokosten i dag består af en madpakke.
M/F/-
Klik her for at komme retur til Rejsen kort
Praktisk info
Varighed og sværhedsgrad
8 dage, heraf 6 vandredage, grad 2-3. På denne rejse vandrer vi mellem 2-4 timer om dagen.
Hvad betyder sværhedsgraden?
Hvilken rejse passer bedst til mig? De fysiske krav til aktiviteterne på rejsen stiger i takt med sværhedsgraden. Bliv klogere her!
Aktiviteter
Overnatning
På rejsen overnattes der i delt dobbeltværelse med eget bad og toilet på guesthouse i bygden Gjógv og 2 nætter på hotel i Thorshavn. Ønskes enkeltværelse er dette muligt mod et tillæg angivet i afsnittet ’Prisen inkluderer ikke’.
Bemærk, at enkeltværelserne på denne tur er mindre end dobbeltværelserne, samt at udsigten fra værelserne varierer (man kan ikke forudbestille bestemte værelser). Idet man på turen er ude i naturen fra morgen til aften, har udsigten fra værelset efter vores erfaring dog mindre betydning.
Måltider
Inkluderede måltider er på de enkelte dage i dagsprogrammet markeret med M (morgenmad), F (frokost), A (aftensmad). Er måltider ikke inkluderet, markeres disse med —
Bemærk, at alle måltider er inkluderede i rejsens pris på denne rejse!
Flyrejsen og lokal transport
Vi oplyser gerne flytiderne på de enkelte afgange. Ring på tlf. 8689 3622 eller send os en mail på info@topas.dk. Flytiderne oplyses altid med forbehold, da der kan komme ændringer fra flyselskaberne.
Gode råd til din flyrejse
Her kan du bl.a. læse om dine muligheder for indenrigstilslutning, forlængelse af flyrejsen, regler om bagage og indførsel af varer samt et godt tip til din håndbagage.
Klima
Valuta og kreditkort
Wi-Fi og Mobildækning
Kort og Rejselitteratur
Bemærk venligst
Rejsen afvikles med færøske lokalguider, der taler dansk.
Vi gør opmærksom på, at en rejse som denne er afhængig af vejret. Ændringer i programmet pga. vejrliget kan således forekomme, men turlederen vil tilstræbe at gennemføre det oprindelige program, måske blot i en anden og mere gunstig rækkefølge, det aktuelle vejrlig taget i betragtning.
Klik her for at komme retur til Rejsen kort
Pakkeliste
Vi har udarbejdet en pakkeliste som hjælp til dig, når der skal pakkes til rejsen. Pakkelisten indeholder nogle generelle informationer, samt hvad det er godt at medbringe på den aktuelle rejse.
Pakkelisten skal opfattes som en vejledning til hvad du KAN medbringe, og ikke som en liste over ting, som du SKAL medbringe på rejsen, da ens behov og ønsker kan være meget individuelle. Vores erfaringer er imidlertid, at de nævnte ting er gode at medbringe.
Få rabat med Topas
Når du køber en rejse hos Topas får du rabat hos Friluftsland på alt udstyr og beklædning og på dine vaccinationer.
Bagage
På vandreturene skal du kun medbringe en dagtursrygsæk til de ting, du skal bruge i løbet af dagen. Vi anbefaler en rygsæk med et godt bæresystem med hoftebælte og brystspænde for at aflaste skulder og ryg. Medbring evt. denne rygsæk som håndbagage på flyet.
Rygsækken skal være regntæt, så man bør medbringe et regnoverslag til rygsækken.
Den øvrige bagage kan pakkes i sportstaske, vadsæk, rygsæk eller kuffert, som forbliver på overnatningsstedet under dagsturene.
Støvler
Det er vigtigt at medbringe gode vandrestøvler med en stiv sål (f.eks. vibram) og god ankelstøtte for at undgå ankelskader! Vi anbefaler vandrestøvler, da de støtter anklerne, og den stive sål aflaster foden, når underlaget er ujævnt, da tryk fra sten o.l. fordeles. Derudover er deres grove mønster en stor fordel, hvis stierne er glatte. Vær sikker på, at støvlerne er gået ordentligt til.
Det er en god idé at rejse med støvlerne på hjemmefra eller have dem med i håndbagagen, hvis bagagen, mod forventning, skulle blive forsinket.
Andet fodtøj
Vandflaske
Hver deltager bør medbringe mindst en enkelt flaske, som kan rumme mindst 0.5 liter. Der kan med fordel benyttes 0,5 l danske genbrugssodavandsflasker, da de er lette og stærke.
Vandrestave
Det er meget individuelt, hvor meget gavn man har af at benytte vandrestave, og om man i givet fald benytter 1 eller 2. Man må prøve sig frem. Fordelene er dog mange, og skulle vandrestaven(e) være til besvær i et givent terræn, kan de spændes på rygsækken — teleskopvandrestave anbefales derfor kraftigt.
Generelt kan følgende fordele ved vandrestave nævnes:
- Øger balanceevnen betydeligt i ujævnt og/eller mudret terræn, i sne (bjergpas m.m.) og ved krydsning af vandløb.
- Ved rigtig brug af vandrestave aflastes knæene betydeligt, og det gælder ved såvel opstigninger som nedstigninger. Det gælder især på højrute- og bestigningsture (grad 3-4 og opad), hvor man oftest bærer en rygsæk med betydelig vægt, og hvor det samlede antal højdemeter og vandredistancen på turen er betragtelig.
Vandrestave skal pakkes i den indcheckede bagage på flyrejsen. Husk at beskytte spidserne, så bagagen m.m. ikke beskadiges.
Gode råd til din vandreferie
Hvordan forbereder jeg mig bedst til min vandreferie? Læs her vores 5 bedste vandretips!
Tøj til vandring
- 2 -4 par tykke vandresokker
- Evt. 2 par tynde indersokker
- 1-2 par lette vandrebukser/vandreshorts
- Svedtransporterende undertøj evt. uldundertøj
- 2-3 tynde (uld)trøjer
- 1 sweater/fleecetrøje
- 2-4 svedabsorberende T-shirts
- 1 vind- og vandtæt jakke med hætte
- 1 par åndbare regnbukser
- Varm hue og handsker/vanter
Andet tøj
- Rejsetøj/bytøj
- T-shirts
- Skjorter/langærmet bluse
- Strømper
- Undertøj
Mod solen
- 1 tørklæde mod sol og til kølige dage
- Hat med bred skygge
- Gode solbriller
- Solcreme og læbepomade med faktor
Diverse
- Pas, valuta, sygesikringsbevis og rejsedokumenter
- Pengebælte
- Toiletartikler
- Medicin til eget brug samt sportstape, vabelplaster og evt. knæbind
- Kikkert
- Ørepropper (hvis du gerne vil sove uforstyrret om natten)
- Sy-sæt til mindre reparationer
- Kamera, oplader og evt. ekstra batterier
- Alkoholgel til at vaske hænder i før picnic
- Vådservietter
- Energibarer/yndlingssnack
- Evt. vaskepulver til håndvask
Specifikke turbemærkninger
Bemærk venligst
Klik her for at komme retur til Rejsen kort