Den Grønlandske Isbjørn

Isbjørnen er den største bjørneart i verden, og findes i store dele af Grønland. Dette majestætiske rovdyr er perfekt tilpasset de barske forhold, hvor det jager, avler og lever på havisen.

Isbjørn går over isflager

I Grønland strækker isbjørnens levesteder sig langs den nordlige og østlige kyst, hvor havisen giver den adgang til sit primære bytte: sæler. En isbjørn er særligt afhængig af pakisen, som er den flydende is, der dækker de arktiske have om vinteren og foråret. Herfra kan den bevæge sig over store afstande for at finde føde.

Hvad spiser isbjørne?

En isbjørn er "hyperkarnivore", hvilket betyder, at den næsten udelukkende lever af kød. Den kost består hovedsageligt af sæler, som den fanger ved at bryde gennem isen eller snige sig op til åndehuller. Ringede sæler og grønlandssæler er de mest almindelige byttedyr, men den jager også hvalrosser og (sjældent) unge hvaler.

Hvor stor er en isbjørn?

Isbjørnen (Nanoq på grønlandsk, Ursus maritimus på latin) er det største landlevende rovdyr på jorden, med voksne hanner, der vejer op til 700 kg, mens hunner er betydeligt mindre – typisk omkring 300 kg. Deres tykke pels og et lag af fedt beskytter dem mod den ekstreme kulde. Dens fødder er tilpasset til at gå på is og svømme, med store poter og relativt små kløer for bedre greb.

Isbjørneunge og -mor

En isbjørn er en enspænder – undtagen i parringstiden og når hunnen opdrager sine unger. Parring sker om foråret, og hunnerne går i hi om vinteren, hvor de føder en eller to unger. Isbjørneunger bliver hos moderen i op til to og et halvt år, hvor de lærer at jage og overleve.

Trusler

Grønlands isbjørne står, som i resten af Arktis, over for flere trusler. Klimaforandringer er den største udfordring, da stigende temperaturer reducerer havisens omfang og varighed, hvilket påvirker bjørnenes evne til at finde føde. Tab af havis tvinger dem til at tilbringe mere tid på land, hvor fødemulighederne er mere begrænsede, og de kan komme i konflikt med mennesker. På rejser til Grønland med Topas Travel forsøger vi derfor altid at undgå nærkontakt med isbjørne og tilbyder derfor hverken isbjørnesafari eller -jagt.

Vores Grønland

Topas har i mange år arrangeret rejser til Grønland og har tæt kontakt til samarbejdspartnere. Gå på opdagelse i vores Grønland, se hvilke oplevelser vi anbefaler og få gode rejsetips.

Kontakt med mennesker

Det hænder dog at isbjørne forvilder sig tættere på byerne i Grønland. Klimaforandringer og den smeltende havis gør det sværere for bjørnene at finde deres naturlige føde, hvilket kan tvinge dem til at søge alternative fødekilder. Af denne grund har man særlige sikkerhedsforanstaltninger i Grønland. F.eks. er det vigtigt ikke at efterlade madaffald lettilgængeligt udendørs, da det kan tiltrække en nysgerrig isbjørn. Derudover har de lokale myndigheder i Grønland systemer på plads for at advare beboere, hvis der spottes én i nærheden. Desværre resulterer et besøg fra en isbjørn ofte i, at den bliver skudt.

To isbjørneunger leger i sneen

Bevaringsindsats

Bevaringen af arten kræver internationale samarbejder, da isbjørne bevæger sig over store områder, som ofte omfatter flere landes territorier. Grønland er en del af flere aftaler og initiativer, der sigter mod at beskytte isbjørne og deres levesteder. Dette inkluderer bæredygtig jagtpraksis, overvågning af isbjørnepopulationer og forskning i klimaforandringernes påvirkninger.

For at sikre isbjørnenes fremtid er det nødvendigt at begrænse den globale opvarmning og bevare deres levesteder, samt at forstå og adressere de komplekse trusler, de står overfor.

Isbjørne i Grønland er en vigtig del af det arktiske økosystem og har også stor kulturel betydning for de inuitiske samfund. Deres overlevelse er tæt knyttet til det arktiske miljøs sundhed og stabilitet.

Ifølge Grønlands Naturinstitut anslås der at være 20-25.000 isbjørne tilbage i Arktis. 

Grønlandshvalen

Læs mere om den store grønlandshval, som typisk opholder sig i nærheden af Qeqertarsuaq ved Diskoøen i forårsmånederne.