Den Grønlandske Isbjørn

I Grønland strækker isbjørnens levesteder sig langs den nordlige og østlige kyst, hvor havisen giver den adgang til sit primære bytte: sæler. En isbjørn er særligt afhængig af pakisen, som er den flydende is, der dækker de arktiske have om vinteren og foråret. Herfra kan den bevæge sig over store afstande for at finde føde.

En isbjørn er "hyperkarnivore", hvilket betyder, at den næsten udelukkende lever af kød. Den kost består hovedsageligt af sæler, som den fanger ved at bryde gennem isen eller snige sig op til åndehuller. Ringede sæler og grønlandssæler er de mest almindelige byttedyr, men den jager også hvalrosser og (sjældent) unge hvaler.

Isbjørnen (Nanoq på grønlandsk, Ursus maritimus på latin) er det største landlevende rovdyr på jorden, med voksne hanner, der vejer op til 700 kg, mens hunner er betydeligt mindre – typisk omkring 300 kg. Deres tykke pels og et lag af fedt beskytter dem mod den ekstreme kulde. Dens fødder er tilpasset til at gå på is og svømme, med store poter og relativt små kløer for bedre greb.

En isbjørn er en enspænder – undtagen i parringstiden og når hunnen opdrager sine unger. Parring sker om foråret, og hunnerne går i hi om vinteren, hvor de føder en eller to unger. Isbjørneunger bliver hos moderen i op til to og et halvt år, hvor de lærer at jage og overleve.

Grønlands isbjørne står, som i resten af Arktis, over for flere trusler. Klimaforandringer er den største udfordring, da stigende temperaturer reducerer havisens omfang og varighed, hvilket påvirker bjørnenes evne til at finde føde. Tab af havis tvinger dem til at tilbringe mere tid på land, hvor fødemulighederne er mere begrænsede, og de kan komme i konflikt med mennesker. På rejser til Grønland med Topas Travel forsøger vi derfor altid at undgå nærkontakt med isbjørne og tilbyder derfor hverken isbjørnesafari eller -jagt.

Det hænder dog at isbjørne forvilder sig tættere på byerne i Grønland. Klimaforandringer og den smeltende havis gør det sværere for bjørnene at finde deres naturlige føde, hvilket kan tvinge dem til at søge alternative fødekilder. Af denne grund har man særlige sikkerhedsforanstaltninger i Grønland. F.eks. er det vigtigt ikke at efterlade madaffald lettilgængeligt udendørs, da det kan tiltrække en nysgerrig isbjørn. Derudover har de lokale myndigheder i Grønland systemer på plads for at advare beboere, hvis der spottes én i nærheden. Desværre resulterer et besøg fra en isbjørn ofte i, at den bliver skudt.