Rejsen kort
Aktiv ferie med vandring, strand og oplevelser på solrige Cypern i Middelhavet. Øen rummer foruden sin interessante historie og spændende kultur et varieret landskab, der inviterer til vandring i den lette ende. Og mødet med øens utallige myter og gådefulde rigdomme giver et spændende indblik i den græske mytologi.
Cypern er kendt for sine lange badestrande, men har meget andet at byde på, heriblandt god vandring. Vilde blomsterenge og grønne dale med vinmarker præger landskabet, og de fyrretræsklædte bjergrygge inviterer ikke kun til vandring, men også til cykling og ski. Bronzealderen og de fønikiske grave vidner om de engang så mægtige kongeriger og i de byzantinske kirker er muligt at spotte romerske mosaikker og kalkmalerier.
De to cypriotiske samfund er på en og samme tid forskellige og ens. Begge samfund har traditioner som afspejles i stærke familiære bånd og dybe historier. Der er også lighed at spore i forhold til madkultur og levemåde, mens de to samfund er opdelte, når det kommer til tro. Trods det lever de i fredelig sameksistens.
Glæd dig til
- Syv dage med vandring og oplevelser på den smukke Middelhavsø
- Gå på jagt efter gamle myter og gådefulde rigdomme i kystbyen Paphos
- Se kærlighedsgudindens Afrodites fødested
- Vinmarker så langt øjet rækker
- Et indblik i den græske mytologi
- Smag på de lokalt producerede vine på Chrysorrogiatissa-klosteret
- Mulighed for frokost på ørredfarmen Psilo Dendro
- Smukke udsigter og geologiske forskydninger i Troodos bjergene
- Besøg i den charmerende landsby Omodos
- Mulighed for tur til landets hovedstad, Nicosia
Vandreferie med Topas
Ønsker du at være fysisk aktiv, opleve rejsemålet indgående og betages du af store naturoplevelser? Læs her om vandreferie med Topas.
Program
Dag 1. Med fly til Larnaca og bus til kystbyen, Paphos
Vi rejser til Cypern og lander i Larnaca på den sydøstlige del af øen, hvorefter vi kører med bus til Paphos. Her indkvarteres vi på vores hotel, tæt på kysten, som fungerer som vores base den næste uge.
Dag 2. Vandring langs vandet til Aphrodites, Elskovens Gudinde, fødested
Ud af bølgernes skum og op på stranden trådte Aphrodite, Elskovens Gudinde, ifølge den græske mytologi. Vi starter ved Pissouri plateauet og følger Genesis Aphrodites Trail. Vi vandrer langs kysten, med udsigt over det krystalklare vand, og efter en picnic, er der mulighed for at fortsætte til fods til Aphrodites fødested eller køre med bussen.
Dag 3. Besøg på Chrysorrogiatissa - et vinproducerende kloster
Vinranker så langt øjet rækker. Vi passerer gennem den charmerende landsby Panayia. Dagens vandretur, Profiti Elias, tager os op til et plateau og derfra til Chrysorrogiatissa-klosteret. Her spiser vi picnic med lokale specialiteter og smager på klosterets egen vin. Tilbage i Paphos er det muligt at stå af ved havnen og tage den lokale bus retur.
Dag 4. Rundtur til bl.a. Caledonian vandfaldet
Vi kører til Troodos bjergområdet, hvor vi starter dagens vandretur. Pouzarias stien har en fantastisk udsigt ud over hele regionen. Cirka halvvejs begynder det at gå nedad og vi kommer forbi det flotte Caledonia vandfald. Tilbage i Platres er der mulighed for at spise frokost på Psilo Dendro ørredfarm.
Dag 5. Udforsk Paphos eller oplev Cyperns kulturelle centrum, Nicosia.
Udforsk området i nærheden af Paphos eller tag en tur til Cyperns politiske, økonomiske og kulturelle centrum, Nicosia.
Dag 6. Ind i hjertet af Troodos bjergene
Vi skal ind i hjertet af Troodos bjergene. Fra Troodos Square følger vi Atalanti ruten der traverserer gennem landskabet, hvilket giver os en spektakulær udsigt. Tilbage på torvet er der mulighed for at spise en lokal frokost, inden vi kører tilbage mod hotellet.
Dag 7. Vandring i Akamas National Park
Efter morgenmad bliver vi hentet i bus og kørt til øens nordvestlige del. I Akamas området følger vi kombination af 3 stier; Adonis, Aphrodite og Smigies. Vi kommer forbi ruinerne fra et gammelt kloster, nogle af Cyperns ældste oliventræer og en udtjent mine. Efter vandreturen er der frokost i det fri med lokale specialiteter.
Dag 8. Hjemrejse - Bustransfer til Lancarna og fly til København
Bussen kører os tilbage til Lancarna lufthavn, hvorfra vi flyver tilbage til København.
Fællesskabet
Bliver vi gladere af at rejse sammen? Læs mere om fællesskabet, grupperejsen, gruppestørrelsen og det sociale liv der udspiller sig på en Topas-rejse.
Prisen inkluderer
- Grupperejse med Topas turleder og guidede vandreture
- Flyrejse København – Larnaca t/r
- Al lokal transport og transfer med bus
- Alle overnatninger i delt dobbeltværelse i Paphos
- Måltider som beskrevet i turprogrammet
- Smagning af vine ved Chrysorrogiatissa-klosteret
- Bidrag til Rejsegarantifonden
Prisen inkluderer ikke
- Lommepenge og udgifter til drikkevarer
- Udgifter til ikke inkluderede måltider (beregn ca. €10-30 pr. måltid)
- Drikkepenge til lokalguide og chauffører (ca. 20 euro)
- Entré til museer og lignende
- Evt. rejse- og afbestillingsforsikring
- Tillæg for enkeltværelse 1.500 DKK
- Evt. flytilslutning til/fra København
Værd at bemærke, når du skal på denne rejse!
- Sværhedsgraden på rejsen
- Overnatning
- Lidt om området
Dagsprogram
Dag 1. Med fly til Larnaca og bus til kystbyen, Paphos
Vi flyver til Larnaca på den sydøstlige del af Cypern. Her mødes du af turlederen og sammen kører vi ca. 135 km og halvanden time mod vest til Paphos, der er en kystby i det sydvestlige hjørne af Cypern. I Paphos indkvarteres vi på et af byens turistklassehoteller, med god beliggenhed tæt ved kysten. Hotellet fungerer som vores base den næste uge.
-/-/-
Dag 2. Vandring til Aphrodites, ’elskovens gudinde’, fødested
Mange forbinder Cypern med strande og charterferier, men øen har så meget mere at byde på. Og netop det skal vi i dag og den næste uge frem udforske. Vi skal i dag vandre på Genesis Aphrodites Trail, en rundtur der starter ved Pissouri plateauet. Genesis Aphrodites Trail byder på flot vandring langs kysten og giver os fantastiske udsigter over de hvide klipper, der nærmest kolliderer med det krystalklare blå hav. Vi passerer forbi hestefarme og vi vil dele stierne og skråningerne med områdets mange fåreflokke. Vi spiser picnic i nærheden af stranden og køres derefter af bussen ned til Aphrodites fødested. Aphrodite var ”Elskovens Gudinde” i den græske mytologi og forbindes med kærlighed, skønhed og passion. Myten om Aphrodite fortæller, at Aphrodite skulle være kommet ud af bølgernes skum og op på stranden.
M/F/A
Dag 3. Besøg på Chrysorrogiatissa - et vinproducerende kloster
Vi starter også i dag med at køre med bus til startstedet for dagens vandring. Vores vandrerute starter nærmest midt på en vinmark, og så snart vi træder ud af bussen, kan se vinranker så langt øjet rækker. De lave vinranker står snorlige i sirlige rækker i hele området. Og da markerne ofte er små og beliggende på stejle skråninger, foregår al arbejdet med de delikate druer per håndkraft. Vi passerer igennem den charmerende landsby Panayia. Profiti Elias, som dagens vandretur hedder, tager os først op på et plateau og dernæst ned til Chrysorrogiatissa-klosteret. Ved klosteret spiser vi picnic med lokale specialiteter og smager på de vine, som klostret selv producerer. Klosteret blev bygget i det 12. århundrede og er hjemsted for betydningsfulde ikoner og andre redskabsskatte. Vi er tilbage i Paphos ud på eftermiddagen, hvor det er muligt at stå af bussen og opleve byen og havnen med bl.a. de mange cafeer. Vælger du dette, skal du selv tage den lokale bus retur til hotellet.
M/F/A
Dag 4. Rundtur til Kaledonian vandfaldet i Troodos bjergene
Vi skal på en varieret rundtur i dag, der byder på både vandring, vand med fald og fisk til frokost. Vi starter dagen med at køre i bus til Troodos bjergområdet, hvor vores vandretur starter. Vi skal vandre på Pouzarias stien, som snor sig langsomt op igennem skoven og giver os en fantastisk udsigt over hele regionen. Cirka halvvejs begynder det at gå nedad og vi kommer forbi det smukke Kaledonia vandfald. Vandfaldet er navngivet efter svalefuglene som man ofte kan høre synge om foråret og sommeren. Vi returnerer til Platres og kan vælge at spise frokost på Psilo Dendro ørredfarm. Alternativt kan vi, idet vi fortsætter videre med bus til Omodos, vælge at spise frokost på en af byens hyggelige restauranter her. Omodos er en charmerende og autentisk landsby med gamle bygninger og små gader, og der er god mulighed for at se og opleve landsbyen på egen hånd eller i små grupper. Sidst på eftermiddagen er der samlet transport tilbage til vores velkendte hotel.
M/-/A
Dag 5. Oplev Paphos eller Cyperns kulturelle centrum, Nicosia
Efter fire dage med fart på og fuldt program, er der i dag mulighed for at holde eget tempo. Dagen kan bruges på afslapning, en tur til Paphos, en tur til stranden, leje af cykel. Eller måske trækker det med en tur til ’storbyen’ Nicosia, der er Cyperns politiske, økonomiske og kulturelle centrum.
M/-/-
Dag 6. Ind i hjertet af Troodos-bjergene
I Troodos-bjergene er den højeste bjergtop tæt på 2000 meter og dækket af sne. Vi skal ikke op på toppen, men vi skal helt ind i hjertet af Troodos bjergene på dagens vandretur. Bjergene i Troodos er kendt over hele verden, da de i sin tid skød op fra havet ved et sammenstød mellem de afrikanske og europæiske kontinentalplader. Det er således et spændende geologisk fænomen, vi skal bevidne. Det formodes i øvrigt at samme proces, med de kolliderende kontinentalplader, formede ikke bare bjergene, men også øen. Fra Troodos Square vandrer vi på tværs af landskabet og rundt om Mount Olympus, hvilket giver os en formidabel udsigt. Tilbage på torvet er der mulighed for at spise frokost på en lokal restaurant, inden vi kører tilbage mod kysten og hotellet.
M/-/A
Dag 7. Vandring i Akamas National Park
Efter morgenmad på hotellet, hentes vi i bus og kører til øens nordvestlige del. Her ligger Akamas National Park, der er ca. 230 km2 og er hjemsted for 530 forskellige planter. Akamas har ikke alene et spændende og sjældent flora og fauna, men også et imponerende landskab med dybe kløfter og udsyn til den skarpe kystlinje. På dagens vandring kombinerer vi de tre stier; Adonis, Aphrodite og Smigies og vi kommer bl.a. forbi ruinerne fra et af områdets gamle klostre, nogle af Cyperns ældste oliventræer og en udtjent mine. Efter vandreturen serveres der frokost i det fri med lokale specialiteter.
M/F/A
Dag 8 Hjemrejse - Bustransfer til Larnaca og fly til København
Det er tid til at tage afsked med Cypern, de flotte landskaber og den græske mytologi.
Vi kører med bus tilbage til Lancarna lufthavn og flyver herfra til København.
M/-/-
Klik her for at komme retur til Rejsen kort
Praktisk info
Varighed og sværhedsgrad
På denne grad 1-2 tur vandrer vi mellem 2 og 4 timer pr. dag. Vi er afsted fra hotellet på dagens oplevelses- og vandretur hele dagen, da vi kører ud til de flotte steder og vandreområder, som vi besøger. Vi spiser frokost undervejs og tager os god tid til at nyde udsigterne og stemningen undervejs. Det er således en kombineret vandre- og oplevelsestur hvor vandring er i den lette ende, og hvor det alle dage er muligt at vælge til og fra ift. dagens tur.
Terrænet er relativt let, men stadig med nogle højdemeter. Vandreturene er på gode stier, der til tider kan være stenede og med rullesten. Der vil på turen være nogle stejle opstigninger.
Hvad betyder sværhedsgraden?
Hvilken rejse passer bedst til mig? De fysiske krav til aktiviteterne på rejsen stiger i takt med sværhedsgraden. Bliv klogere her!
Aktiviteter
Vandreturene foregår forskellige steder på øen, bl.a. i Troodos området. Har du lyst til at blive tilbage på hotellet en dag eller to, i stedet for at tage med på dagens oplevelses- og vandretur, er det selvfølgelig en mulighed. Der er desuden indlagt en dag til fri disposition midt på turen til at kunne udforske området i nærheden af Paphos eller tage en tur til Nicosia, som betegnes som Cyperns politiske, økonomiske og kulturelle centrum.
Overnatning
Turen er en fastbasetur. Vi bor på Theo Sunset Bay Hotel i Paphos under hele turen og bruger dette som udgangspunkt for vores vandringer og oplevelser, som går til forskellige steder på Cypern. På den måde er der ro og et vist komfortniveau omkring overnatningen. Samtidig får vi mulighed for at se og udforske store dele af øen.
Hotellet er et turistklassehotel med rummelige dobbeltværelser (to personer) med bad og toilet. Hotellet rummer bl.a. en pool og ligger desuden tæt på havet og stranden. Hotellet ligger ved en af Cyperns populære kystbyer, Paphos, med et populært havneområde samt et udvalg af små butikker, cafeer og restauranter.
Måltider
Inkluderede måltider er på de enkelte dage i dagsprogrammet markeret med M (morgenmad), F (frokost) og A (aftensmad). Er måltiderne ikke inkluderet, markeres disse med -
Flyrejsen og lokal transport
Vi oplyser gerne flytiderne på de enkelte afgange. Ring på telefon 8689 3622 eller send os en mail på info@topas.dk. Flytiderne oplyses altid med forbehold, da der kan komme ændringer fra flyselskaberne.
Gode råd til din (fly)rejse
Her kan du bl.a. læse om dine muligheder for indenrigstilslutning, forlængelse af flyrejsen, regler om bagage og indførsel af varer samt et godt tip til din håndbagage.
Klima
Dagstemperaturer mellem ca. 15 og 27 grader, nattetemperaturer ned til ca. 10. Da vi vandrer i bjergene, skal man være opmærksom på, at vejret hurtigt kan ændre sig. Solskin, regn og tåge kan hurtigt opstå.
Valuta og kreditkort
Det er muligt at betale med kort de fleste steder på denne tur, men vi anbefaler alligevel at du medbringer en beholdning af kontante EURO, skulle du ikke kunne bruge kort af den ene eller anden grund.
Wi-Fi og Mobildækning
Der er svingende mobildækning på denne tur og mulighed for wifi på hotellet. Vi anbefaler dog, at du nyder naturen og fællesskabet ved at begrænse forbruget. Med andre ord: gå offline og dyrk nuet og få mest muligt ud af din rejse.
OBS: Adapter er nødvendig. Denne kan mod et depositum på €5 lejes i receptionen på hotellet.
Kort og Rejselitteratur
Området
Paphos
Paphos ligger på den sydlige del af øen, lige ned til Middelhavet. Den blev grundlagt i den Neolitiske periode og har siden været beboet. Byen er i dag, med sine ca. 36.000 indbyggere, på UNESCO’s verdensarvsliste. Den rummer det legendariske 'Aphrodites fødested' og hendes tempel som blev opført i det 12. århundrede f.Kr. Desuden er der i byen ruiner fra paladser, forter, teatre og gravsteder, bl.a. “Tombs of the Kings”. Alt dette gør Paphos til en både historisk og arkitektonisk interessant by.
Troodos bjergene
Beliggende i Troodos bjergene er Cyperns højeste bjerg, Olympus, med sine 1.952 meter. Hele bjergkæden stikker sig over det meste af den vestlige side af Cypern. Klostre tilbage fra Byzantinernes tid er at finde flere steder og langs dalene er der små landsbyer der er omkranset af trasser med især vinmarker. Desuden er der flere, nu forladte, kobberminer, der engang forsynede hele Middelhavsområdet.
Akamas National Park
Helt ude på den vestlige halvø ligger Akamas National Park. Området har uovertruffen flora og fauna, kløfter og lange strande. Om foråret ses sjældne tulipaner og orkideer, mens der i efteråret ses den blomstrende cyklamen. Akamas byder desuden på flere endemiske fugle og blomster. I klart vejr giver naturstierne en fantastisk udsigt langs hele halvøen.
Bemærk venligst
Pga. vejr og vindforhold kan det være nødvendigt at bytte om på nogle af vandredagene eller at finde alternative ruter.
Klik her for at komme retur til Rejsen kort
Pakkeliste
Vi har udarbejdet en pakkeliste som hjælp til dig, når der skal pakkes til rejsen. Pakkelisten indeholder nogle generelle informationer, samt hvad det er godt at medbringe på den aktuelle rejse.
Pakkelisten skal opfattes som en vejledning til hvad du KAN medbringe, og ikke som en liste over ting, som du SKAL medbringe på rejsen, da ens behov og ønsker kan være meget individuelle. Vores erfaringer er imidlertid, at de nævnte ting er gode at medbringe.
Få rabat med Topas
Når du køber en rejse hos Topas får du rabat hos Friluftsland på alt udstyr og beklædning og på dine vaccinationer.
Bagage
På vandreturene skal du kun medbringe en dagtursrygsæk til de ting, du skal bruge i løbet af dagen. Vi anbefaler en rygsæk med et godt bæresystem med hoftebælte og brystspænde for at aflaste skulder og ryg. Medbring evt. denne rygsæk som håndbagage på flyet.
Den øvrige bagage kan pakkes i sportstaske, vadsæk, rygsæk eller kuffert.
Støvler
Det er vigtigt at medbringe gode vandrestøvler med en stiv sål (f.eks. vibram) og god ankelstøtte for at undgå ankelskader! Vi anbefaler vandrestøvler, da de støtter anklerne, og den stive sål aflaster foden, når underlaget er ujævnt, da tryk fra sten o.l. fordeles. Derudover er deres grove mønster en stor fordel, hvis stierne er glatte. Vær sikker på, at støvlerne er gået ordentligt til.
Det er en god idé at rejse med støvlerne på hjemmefra eller have dem med i håndbagagen, hvis bagagen, mod forventning, skulle blive forsinket.
Andet fodtøj
Et par badesko kan med fordel også medbringes.
Vandflaske
Vandrestave
Det er meget individuelt, hvor meget gavn man har af at benytte vandrestave, og om man i givet fald benytter 1 eller 2. Man må prøve sig frem. Fordelene er dog mange, og skulle vandrestaven(e) være til besvær i et givent terræn, kan de spændes på rygsækken — teleskopvandrestave anbefales derfor kraftigt.
Generelt kan følgende fordele ved vandrestave nævnes:
- Øger balanceevnen betydeligt i ujævnt og/eller mudret terræn, i sne (bjergpas m.m.) og ved krydsning af vandløb.
- Ved rigtig brug af vandrestave aflastes knæene betydeligt, og det gælder ved såvel opstigninger som nedstigninger. Det gælder især på højrute- og bestigningsture (grad 3-4 og opad), hvor man oftest bærer en rygsæk med betydelig vægt, og hvor det samlede antal højdemeter og vandredistancen på turen er betragtelig.
Vandrestave skal pakkes i den indcheckede bagage på flyrejsen. Husk at beskytte spidserne, så bagagen m.m. ikke beskadiges.
Tøj til vandring
- 2 -4 par tykke vandresokker
- Evt. 2 par tynde indersokker
- 1-2 par lette vandrebukser/vandreshorts
- Svedtransporterende undertøj evt. uldundertøj
- 2-3 tynde (uld)trøjer
- 2-4 svedabsorberende T-shirts
- 1 sweatshirt/fleecetrøje
- 1 vind- og vandtæt anorak eller jakke med hætte
- 1 par åndbare regnbukser
Andet tøj
- Rejsetøj
- Evt. Tøj til aften- og bybrug
- T-shirts
- Skjorter/langærmet bluse
- Strømper
- Undertøj
- Håndklæde
- Badetøj
Mod solen
- 1 tørklæde mod sol og til kølige dage
- Hat med bred skygge
- Gode solbriller
- Solcreme og læbepomade med faktor
Diverse
- Pas, valuta, sygesikringsbevis og rejsedokumenter
- Toiletartikler
- Medicin til eget brug samt sportstape, vabelplaster og evt. knæbind
- Toiletpapir (til vandredagene)
- Ørepropper (hvis du gerne vil sove uforstyrret om natten)
- Sysæt til mindre reparationer
- Kamera, oplader og evt. ekstra batterier
- Strømadapter (kan ellers lejes mod et gebyr på 5 € på hotellet)
- Alkoholgel til at vaske hænder i før picnic (kan købes på apoteket eller hos Matas)
- Vådservietter
- Energibarer/yndlingssnack
- Evt. køresygepiller til bustransport
Bemærk venligst
Klik her for at komme retur til Rejsen kort